Ikoma-tunnelen var en 3,4 kilometer lang jernbanetunnel, der løb gennem Ikoma-bjergene mellem Osaka og Nara, hvor jernbanelinjen netop forbandt de to byer med hinanden. Allerede under anlæggelsen af tunnelen i 1913 lagde denne grund til en dødsulykke, mens den i 1940'erne blev berygtet af op til flere togulykker, hvoraf den værste af disse fandt sted den 31. marts 1948, hvor et eksprestog var på vej igennem Ikoma-tunnelen med retning mod Osaka, da bremserne pludselig svigtede i nedadgående retning, så toget derfor ikke kunne sænke farten, hvorved det kom ud af kontrol.
Da toget havde passeret igennem tunnelen, fortsatte det mod Kawachi-Hanazono station, hvor et andet tog netop havde sat passagerer af og skulle til at køre videre, da eksprestoget kom rullende imod det med en fart på omkring 75 km/t. En ulykke var derfor uundgåelig, idet de to tog kolliderede ved stationen, hvilket endte med at koste 49 mennesker livet, fordi vognene var lavet af træ, så flere af disse gik i stykker, så mange folk enten blev mast ihjel eller kastet ud. Da det var midt i morgenmyldretiden var begge tog fyldt med mennesker, men mange flere kunne være blevet dræbt, hvis ikke lokoføreren og togføreren på eksprestoget havde nået at advare dets passagerer, der således havde tid til at forberede sig på kollisionen ved at evakuere til de bageste vogne. Ingen af de to mænd forlod førerhuset, hvor de til det sidste forsøgte at slå alarm ved at tude med hornet, og mens togføreren endte med at miste livet, så slap lokoføreren på mirakuløs vis med en brækket kæbe.
Udover de 49 døde, så blev yderligere 282 såret i ulykken, som skyldtes overbelastning af togets i forvejen nedslidte bremsemekanismer, der derfor endte med at svigte, ligesom det desuden ikke var i besiddelse af en nødbremse, som ellers kunne have forhindret, at toget kom ud af kontrol, hvorved ulykken kunne have været afværget. I efterkrigstiden var der nemlig ikke råd til at vedligeholde de japanske tog, hvilket førte til flere ulykker, men i løbet af 1950'erne blev den japanske økonomi styrket, så der i denne periode blev råd til at forbedre det japanske jernbanesystem og sikkerheden på dette, så man fremover oplevede markant færre ulykker.