Tsurumi-togulykken

Et luftfoto taget efter ulykken

Den 9. november 1963 omkom 161 mennesker i en togulykke mellem Tsurumi station og Shin-Koyasu station i Yokohama, hvor tre forskellige tog var involveret. Ulykken var nærmest identisk med en lignende ulykke året forinden ved Mikawashima station i Tokyo, hvor dødstallet ligeledes var noget nært det samme, da 160 mennesker dengang mistede livet. De to ulykker skete endda nogenlunde samme tid - nemlig omkring klokken 21.40, og præcis som ved Mikawashima-togulykken, så begyndte Tsurumi-ulykken med, at et fragttog blev afsporet, hvorved to af dets vogne væltede og kolliderede med et passagertog i det modsatte spor. Dette tog blev ligeledes afsporet og flere af dets vogne væltede dermed over i et andet passagertog, som tilfældigvis kom kørende i den modsatte retning på samme tid.

På blot få sekunder var jernbanestrækningen blevet forvandlet til et katastrofeområde, hvor hundredvis af mennesker begyndte at flygte fra de to passagertog, og mens de fleste kunne gå uskadte derfra, så havde 120 personer dog pådraget sig skader, mens endnu flere altså endte med at miste livet. Årsagen til ulykken blev først klarlagt næsten et årti senere, da man efter omfattende undersøgelser kunne konkludere, at det var en blanding af forskellige faktorer som spor-sammensætning og fragttogets hjuldesign, der var skyld i, at det blev afsporet. Disse data var med til at styrke sikkerheden i det japanske jernbanesystem.

Tsurumi-togulykken skete desuden samme dag, som 458 mænd mistede livet i kulmineulykken i MiikeKyushu.

Total Page Visits: 577 - Today Page Visits: 1