Kyogen er en form for japansk teater, der som oftest udføres under pauserne i Noh-teater, hvorved de to former tilsammen er kendt som Nogaku, selvom der som sådan er tale om to selvstændige teaterformer, idet Noh er mere formel og symbolsk, mens Kyogen derimod er mere uformel og komisk, idet formålet med Kyogen er at underholde ved at få publikum til at grine - altså besidder Kyogen ikke den samme grad af kunstnerisk dybde som Noh. Nogaku er således en slags bølgegang mellem det alvorlige og sjove, når Kyogen opføres mellem de forskellige akter på samme scene, så man kan sådan set kalde det for en traditionel udgave af pauseklovnen.
Kyogen opstod samtidig med Noh, idet man havde brug for at underholde publikum under pauserne, når skuespillerne blandt andet skulle klæde om eller forberede sig til næste akt. I begyndelsen var Kyogen derfor blot korte sekvenser, men med tiden udviklede man det så til en decideret teaterform, så det blev muligt at uddanne sig til Kyogen-skuespiller. Ligesom med Noh-teater, så benytter man sig dog stadig af traditionelle kostumer, historier og fortælleteknikker i Kyogen, hvorved humoren er temmelig gammeldags. Man anvender eksempelvis meget formel sprogbrug og langsommelige bevægelser, så Kyogen generelt anses for at være en kunstform, der er bevaringsværdig, hvilket er en af grundene til, at traditionen holdes i hævd af familier. Der er samtidig sket et brud med Noh-teater, så det er muligt at nye Kyogen separat, ligesom det ikke altid er inkluderet i moderne Noh-skuespil.
Et Kyogen-stykke varer som regel 10 minutter og kan indeholder simple rekvisitter, der nemt kan fjernes fra scenen, når der skiftes videre til Noh. Tradionelt japansk teater bliver kun opført af mandlige skuespillere, hvilket også er tilfældet med Kyogen, hvor mænd altså spiller rollen som kvinder. Mens nogle stykker er parodier på fortidens samfundsforhold og traditioner er andre derimod en simpel genfortælling af Noh-stykker. Der er flere hundrede stykker, hvoraf nogle er mere populære og klassiske end andre.