Shakuhachi er et japansk blæseinstrument - nærmere betegnet en fløjte lavet af bambus. En shakuhachi er simpelthen et bambusrør, som skæres til, således at det bliver muligt at blæse igennem det, mens små huller bliver boret i røret, så man ved at holde fingrene over disse kan skabe forskellige toner. Traditionelt set har en shakuhachi fire huller på oversiden og et enkelt hul på undersiden. Alt i alt minder shakuhachi altså om en blokfløjte - dog blæser man ned i mundstykket i stedet for at stikke dette i munden, præcis som med en tværfløjte.
Shakuhachien stammer fra Kina, hvorfra instrumentet kom til Japan i 600-tallet, og herfra endte det med at blive et af Japans traditionelle instrumenter, der har ændret form og størrelse gennem tiden, men ordet shakuhachi hentyder faktisk til fløjtens størrelse, der er 1,8 shaku. Shaku er en gammel måleenhed i Japan, der svarer til cirka 30 centimeter, så en shakuhachi derfor måler omkring 55 centimeter i længden. Dog findes der mindre shakuhachier og sågar nogen, der er dobbelt så lange med vinkling for neden.
Shakuhachi blev blandt andet spillet på af de zen-buddhistiske munke kendt som komuso, men ellers var det et udbredt instrument blandt det japanske folk, og selv nu om dage kan man se gademusikanter spille på shakuhachi, idet der i dag findes moderne udgaver fremstillet af træ, men ellers er der også muligt at købe elektroniske shakuhachier. Hvor det før i tiden var mænd, der spillede på shakuhachi, så er det i dag endt med at blive et populært instrument blandt kvinder. Japanerne kan lære at spille på shakuhachi på musikskoler, hvor de kan bliver uddannet som shakuhachi-spiller, og de kan herefter optræde som soloartister eller i orkestre med andre traditionelle instrumenter.