Tamagoyaki

Tamagoyaki betyder direkte oversat "stegte æg" og er sådan set den japanske udgave af en klassisk omelet. Den japanske omelet er dog ofte kendetegnet ved at have form som en roulade og serveres oftest i skiver, så disse nemt kan indtages med brug af spisepinde eller serveres som tilbehør i madpakker eller som topping på sushi. Præcis som med en almindelig omelet laves tamagoyaki ved, at man pisker et bestemt antal æg, så æggehviden og æggeblommerne dermed blandes sammen til en flydende masse, der dog krydres med forskellige ingredienser såsom sojasovs, mirin eller sukker.

En sjat af den færdige æggemasse hældes i et tyndt lag på en firkanten stegepande, hvor varmen vil få den til at antage en gylden farve, samtidig med at den vil hærde, således at man med brug af spisepinde kan foretage tre rulninger og anbringe dejen i den ene side af panden. Herefter skubbes den så hen i den modsatte side, mens man på resten af panden hælder endnu en sjat af den flydende æggemasse ud, hvilket den færdige omelet rulles oven i, så denne altså hele tiden vokser i størrelse. Når omeletten er færdig har den således form som en roulade og er ligeledes kendetegnet ved at have et spiralmønster, når den skæres ud, fordi rulningen er foregået fra den samme side. 

 

Eksempel på en opskrift på en tamagoyaki:

 

Ingredienser

  • 3 æg
  • 2 spsk dashi (eller vand)
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk sojasauce
  • ½ tsk salt
  • olie til stegning

 

Fremgangsmåde

1. Pisk æg: Pisk æg, dashi, sukker, sojasauce og salt sammen til en ensartet blanding uden at piske for meget luft ind.

2. Opvarm pande: Varm en firkantet pande op ved middel varme og pensl den let med olie.

3. Første lag: Hæld et tyndt lag æggeblanding på panden.

4. Rul æg: Når ægget næsten er stivnet, rulles det forsigtigt sammen fra den ene side.

5. Gentag: Skub rullen hen i den modsatte side af panden, hæld et nyt tyndt lag æg på den anden side, og rul igen. Gentag processen, til al æggemassen er brugt.

6. Form: Pres forsigtigt rullen sammen undervejs, så den får en pæn, fast form.

7. Servering: Lad rullen hvile et øjeblik, så den sætter sig. Skær den herefter i skiver, så den er klar til servering.