En Pink Salon er et sted, hvor mandlige kunder kan købe hyggetid hos en kvinde og i den forbindelse onanere eller modtage oralsex, hvis det ønskes. I Japan er prostitution nemlig kun forbudt, hvis man modtager penge for vaginalsex, så Pink Saloner begyndte at skyde frem i landet i 1960'erne som en alternativ måde at drive bordel uden at bryde loven. En Pink Salon fungerer således, at man som mand træder ind og bestiller tid med en eller flere piger. Efter han har fået desinficeret sine hænder, vil han så enten få et privat værelse eller en bås for sig selv, hvor han vil blive serviceret af en kvinde eller flere på skift - alt efter hvad han har lyst til, og hvor lang tid han har betalt for.
Der er egentlig tale om en erotisk date, hvor kunderne og kvinderne vil drikke, spise og tale sammen, før det eventuelt vil ende med oralsex. Manden kan også vælge at onanere og ejakulere på kvinden, og nogle Pink Saloner tillader endda, at de mandlige kunder for at ekstra gebyr kan interagere seksuelt med kvinderne, så længe det ikke udvikler sig til et egentligt samleje. En sådan session varer under en time og er som regel billig, så det er en populær måde for nogle mænd at få stillet lysten. De ansatte kvinder vil i løbet af en dag servicere op til flere mænd, for mange Pink Saloner har åbent fra morgen til nat. Kvinder tjener dog generelt ikke særlig meget, for som ansatte får de kun en del af beløbet, som kunderne betaler, mens størstedelen går til bestyrerne af salonerne.
Inde i en Pink Salon er der ikke meget lys, og der spilles dæmpet musik, så man hverken kan se eller høre de andre kunder. Det kan desuden være svært at finde en Pink Salon, hvis man ikke ved hvor de ligger, for Pink Saloner er ofte forklædt som restauranter, sexbutikker eller barer. Lyserød skiltning er dog et hyppigt kendetegn samt ordet "salon". Nogle gange vil mænd blive gjort opmærksomme på beliggenheden gennem annoncer, eller ved at letpåklædte kvinder uddeler visitkort på gaden.