Shisa kanko betyder direkte oversat "peg og kald" og er en sikkerhedsprocedure, der netop går ud på at pege og kalde, så man på den måde ikke kun bekender sig til synet som sin eneste støtte. Teorien bag shisa kanko er nemlig, at man ved at inddrage flere af sine sanser også styrker sin bevågenhed, hvilket minimerer mængden af fejltagelser. Shisa kanko ses typisk hos de japanske jernbaneselskaber, hvor både lokoførere og togførere peger og artikulerer, når de udfører deres opgaver for eksempelvis at sikre sig, at alle passagerer er kommet ind i toget, før dørene lukker, eller at der nu også er grønt lys, før man kører videre.
Shisa kanko opstod da også ved de japanske jernbaner i begyndelsen af 1900-tallet, hvor lokoføreren og fyrbøderen kommunikerede med hinanden via kald, der blev opfanget gennem hørelsen, så man dermed kunne foretage gensidig bekræftelse af, at alt var i orden før og under kørslen. Senere blev det at pege indført som en visuel støtte, så man i samspil med synet kunne sikre sig, at alt var, som det skulle være. Sikkerhedstjek bliver nemlig hurtigt en rutine, så ved at indføre så mange procedurer som muligt og tage flere dele af kroppen i brug, sikrer man sig, at der ikke bliver begået fejl.
Shisa kanko er derfor også mest udbredt i hverv, hvor der er fokus på sikkerhed, hvilket ofte er, når man har at gøre med maskiner, da disse kan være livsfarlige, hvis man ikke er opmærksom nok. Peg og kald-teknikken anvendes eksempelvis også i lufthavne og på fabrikker, og den er desuden også udbredt i andre asiatiske lande, men knap så anvendt i resten af verden.