Soapland er en overordnet betegnelse for bordeller, hvor mænd kan komme og blive vasket af kvinder, mens de kan vælge at betale mere for at modtage seksuelle ydelser. Før i tiden fandtes der badehuse i Japan med den samme service, men efter Anden Verdenskrig blev prostitution imidlertid forbudt, og nutidens soaplands opstod derfor som en ny type bordeller, der i sin tid gik under navnet turoko-buro, der er den japanske betegnelse for et tyrkisk bad. Eftersom soaplands er bordeller, opstod der dog en utilfredshed fra tyrkisk side, så det af den grund blev besluttet at ændre navnet til soapland, hvilket faktisk blev afgjort via en national afstemning.
Når man træder ind i et soapland, betaler man et gebyr for at benytte sig af faciliteterne, præcis som hos en rigtig badeanstalt, mens man kan vælge at blive vasket af en bestemt kvinde, som så kan modtage ekstra betaling for de seksuelle ydelser, en gæst eventuelt ønsker. Det er nemlig ikke alle mænd, der besøger et soapland for at dyrke sex. Nogle vil bare gerne vaskes og forkæles af en kvinde, men ellers kan man på lovlig vis købe sig til oralsex, da det kun er vaginal penetrering, der er indbefattet af forbuddet mod købesex. Dog er det temmelig udbredt, at der dyrkes samlejer på de japanske bordeller - først og fremmest fordi myndighederne ikke bare kan vade ind og afsløre folk under akten, men også fordi der eksisterer et hul i loven. Man kan nemlig argumentere for, at kunder knytter et personligt forhold til en prostitueret på eksempelvis et soapland ved først at betale for at blive vasket og masseret, før man betaler ekstra for seksuelle ydelser, efter man har lært hinanden at kende. Det er således et kendt faktum, at der dyrkes andet end oralsex på de japanske soaplands, og derfor er det også et populært sted for japanske mænd, der tilmed kan få stempelbøger, så de kan opnå rabat efter et bestemt antal besøg. Der findes desuden også soaplands til kvinder, hvor man kan blive vasket af mænd.
Soaplands er ikke altid "hemmelige" steder. Mens nogle ganske vist ligner helt almindelige bygninger eller badeanstalter, er der andre der reklamerer med udendørs skiltning og sågar billeder, så man ikke er i tvivl om, at der er tale om et bordel. Mens soapland er den officielle betegnelse er det også populært at benytte forkortelsen "soap". Når man besøger at soapland får man sit eget "værelse" til rådighed med tilknyttet bad, hvor man kan blive vasket, og det er så hér hele behandlingen kan finde sted, ellers kan man vælge at gøre brug af et tilhørende massageområde til de ekstra ydelser, som man må betale mere for.