GPS-frieriet

GPS-frierietYasushi Takahashi boede med sin kæreste i Tokyo, da han i 2008 besluttede sig for at fri til hende, hvilket han agtede at gøre på en så speciel måde som muligt. Samtidig havde han en passion for såkaldt GPS-kunst, hvor man med brug af en GPS skaber mønstre ved at rejse rundt, hvorpå ens aktivitet kan oploades på et digitalt kort. Yasushi Takahashi besluttede sig derfor for at foretage sit frieri via GPS-kunst, og han sagde således sit job op, hvorpå han i juli forlod sit hjem i Tokyo og dermed også sin kæreste med den begrundelse, at han ville rejse Japan rundt til fods. Dette gjorde Yasushi så de næste seks måneder, hvor han nøje havde udvalgt sine destinationer, så han ved at tænde sin GPS kunne forme bogstaverne M A R R Y M E (marry me), mens han på Hokkaido udformede et hjerte med en pil.

Undervejs rejste han dog også med både bil, færge og cykel, og han endte med at få tilbagelagt hele 7163 kilometer, før han igen vendte hjem til Tokyo, hvor han uploadede sine GPS-data på Google Maps, hvorefter han viste resultatet til sin kæreste, der valgte at sige ja til det usædvanlige frieri. De to blev efterfølgende gift og fik et barn, mens Yasushi videreførte sin interesse i GPS-kunst, og da hans frieri senere blev optaget i Guiness Verdensrekordbog som verdens største eksempel på GPS-kunst, gik hans historie viralt, og Yasushi Takahashi blev således en kendt kunstner, som går under navnet Yassan.

Total Page Visits: 22 - Today Page Visits: 2