Iga Ueno-borgen er også kendt som Ueno-borgen eller Hakuho-borgen og ligger i byen Iga i Mie-præfekturet. Hér blev den grundlagt i 1585, men der var dengang blot tale om en fæstning, før en egentlig borg blev opført i begyndelsen af 1600-tallet. Dengang blev en hovedbygning blandt andet opført med et stenfundament på 30 meter, hvilket er det højeste for en borg i Japan, men allerede i 1612 blev borgen dog ødelagt under en storm, og hovedbygningen blev ikke genopført før i 1935, da en lokal indbygger valgte at igangsætte en indsamling for at få borgen genopbygget.
I modsætning til mange andre moderne rekonstruktioner, så valgte man dengang at benytte traditionelt materiale - nemlig træ i stedet for beton, og Iga Ueno-borgen er dermed et nutidigt eksempel på en original borg. Det tidligere borgkompleks er nu blot en ruin og fungerer i dag som en park, hvor det 30 meter høje stenfundament dog endnu er bevaret, mens hovedbygningen indeholder et museum, hvor besøgende kan lære om områdets historie. I parken ligger desuden flere andre museer - blandt andet et ninja-museum, idet Iga er kendt for at være stedet, hvor man engang fandt en af Japans største skole for ninjaer.
Iga Ueno-borgen ligger cirka 500 meter fra Uenoshi station, hvorfra der er under 10 minutter til fods.