Bandai-broen

Bandai-broenBandai-broen ligger i Niigata, hvor den strækker sig over Shinano-floden. Der er tale om en buebro af beton på 307 meter med i alt 6 buer. Broen blev opført i 1929 som erstatning for en tidligere bro af træ, og den fik i 2004 status som kulturskat, fordi den siden har formået at stå intakt – selv efter at Niigata i 1964 blev ramt af et jordskælv, der ødelagde nabobroen, som ellers var af nyere dato. Bandi-broen har en bredde på 22 meter og består af to vejbaner med to spor samt kombineret fortov og cykelsti på hver side. Bandai-broen er kendt for at være et glimrende eksempel på den Vestligt inspirerede arkitektur, der prægede byggerier i Japan i begyndelsen af 1900-tallet, og den er da også kendt for netop at være en rest fra fortiden, hvilket blandt andet er grunden til, at selv lygtepælene på broen har et traditionelt design.

På broens rækværk finder man desuden små huller med jernstænger, som under Anden Verdenskrig blev fjernet og erstattet med træpæle grundet manglen på metal. Og i 1948 fik dette desværre konsekvenser under en fyrværkerifestival, hvor folk forsamlede sig på broen og simpelthen faldt ud gennem hullerne, da træpælene gav efter, hvilket kostede 11 mennesker livet. Grundet broens højde er det desuden kun små både, der kan passere igennem den, hvilket blandt andet har bevirket, at den nærliggende Niigata havn ikke er særlig stor trods sin beliggenhed ud til det japanske hav

Bandai-broen ligger 1 kilometer fra Niigata station.

Total Page Visits: 25 - Today Page Visits: 1