Kouri-broen

En bro med havudsigt

Om stedet

Kouri-broen er navngivet efter øen Kouri, idet den forbinder Kouri med øen Yagaji, hvorfra der er to broforbindelser til Okinawa, så det altså er muligt at komme til Kouri med enten køretøjer, på cykel eller på gåben. På broen befinder sig nemlig to vejbaner med et spor i hver retning, mens der på den ene side er en gangsti, hvor det også er muligt at cykle. Broen blev opført i 2005 og har en længde på 1.960 meter, og der er således rig mulighed for at nyde det omkringliggende havlandskab, idet der hele vejen er tale om en åben bro, hvor der kun er et lavt rækværk på hver side. For at både skal kunne passere under broen har den desuden form som en bue, så det højeste punkt befinder sig 82 meter over havets overflade.

Kouri er en forholdsvis lille ø, men alligevel valgte man at investere i en broforbindelse, idet øen har stor historisk værdi for det oprindelige Ryukyu-folk, der kaldte øen for gudernes land, ligesom man mente, at det var hér, Ryukyu-civilisationen tog sin begyndelse, så med anlæggelse af en broforbindelse blev det nemmere for de lokale at udforske deres kulturelle fortid, som turister nu også har nemmere adgang til.

 

 Find vej

Det er muligt at komme frem til Kouri-broen og krydse denne med bus. Der går busser til Kouri fra Nago, og turen dertil tager op til 2 timer.