

Om stedet
Onaruto-broen er en hængebro, der forbinder Shikoku med øen Avaji, hvorfra der er videre forbindelse til Honshu med verdens anden længste hængebro. Onaruto-broen er opkaldt efter byen Naruto, hvor broens ene side befinder sig på Shikoku, og Naruto er blandt andet kendt for sine vandhvirvler, som kan betragtes oppefra fra Onaruto-broen, hvor der befinder sig et særligt observatorium med glas i gulvene. Vandhvirvlerne i Naruto kan desuden ses fra færger, der sejler rundt under broen, og denne er derfor ofte at finde på billeder af de kendte vandhvirvler.
Broen stod færdig i 1985 og har en samlet længde på 1,6 kilometer med et spænd på 876 meter, hvilket gør den til en af de længste hængebroer i Japan. Dens to pyloner har en højde på 144 meter, mens vejbanen befinder sig 41 meter over havets overfade. Det er dog ikke muligt at passere Onaruto-broen til fods, idet denne kun er åben for motorkøretøjer, da den består af to separate kørebaner med to spor.
Find vej
For at komme frem til Onaruto-broen skal man tage til Naruto park, der ligger 8 kilometer fra Naruto station. Herfra går der dog busser, som kan klare turen til parken på 20 minutter. På øen Avaji er der intet jernbanenet, og her befinder broen sig 5 kilometer fra byen Fukura.
