Shinminato-broen

Shinminato-broen

Shinminato-broen er en skråstagsbro beliggende i havneområdet i byen Imizu i Toyama-præfekturet, hvor den blev opført med det formål at begrænse biltrafikken i bymidten. På selve broen finder man derfor to vejbaner til motorkøretøjer, mens der under disse findes et dæk, som også gør det muligt at krydse den til fods eller på cykel. Dette dæk har glasruder, der gør det muligt at betragte udsigten ud over det japanske hav på den ene side og de japanske alper på den anden side. 

Shinminato-broen stod færdig i 2012, og mens dækket til cyklister og gående har en længde på 480 meter, så har selve broen en længde på 600 meter med et spænd på 360 meter mellem dens to pyloner, der begge har en højde 127 meter. Den midterste sektion af broen befinder sig knap 50 meter over vandoverfladen, hvilket gør det muligt for store skibe at passere under den og lægge til kaj i Imizu havn. Her ligger også det historiske sejlskib Kaiwo Maru, hvorfra man kan se Shinminato-broen i baggrunden. Denne er helt hvid og bliver lyst op om aftenen, hvor dækket forbeholdt cyklister og gående desuden er lukket.

Shinminato-broen ligger lige ved siden af Koshinokata station på den vestlige side af broen.

Total Page Visits: 188 - Today Page Visits: 1