Kaiwo Maru

Kaiwo MaruKaiwo Maru er et japansk sejlskib, der blev søsat i 1930 sammen med søsterskibet Nippon Maru. Begge skibe blev anvendt som skoleskibe til uddannelse og træning af søofficerer og blev bygget, efter et tidligere skoleskib ved navn Kirishima Maru sank under en storm i 1927, hvilket kostede 53 mænd livet. Ingen stor tragedie nåede at ramme hverken Kaiwo Maru eller Nippon Maru, der forblev i tjeneste i mere end 50 år, før begge skibe blev taget ud af drift – først Nippon Maru i 1984 og senere Kaiwo Maru i 1989. De blev begge erstattet af skibe med samme navne, der er blandt de største sejlskibe i verden. I stedet for at sende de gamle skibe til ophugning, valgte man at omdanne dem til offentlige museer, der kunne give offentligheden indblik i Japans maritime træningsfaciliteter. Nippon Maru lægger nu til kaj i Yokohama, mens Kaiwo Maru befinder sig i Imizu i Toyama-præfekturet.

Kaiwo Maru har en længde på 97 meter, mens samtlige af skibets 32 sejl bliver hejst flere gange i løbet af året – undtagen om vinteren, hvor de pakkes væk grundet risiko for snefald. Udover at kunne udforske skibet, kan man altså også betragte det udefra, også om aftenen, hvor det i perioder fremstår oplyst. 

Kaiwo Maru befinder sig ved en park navngivet efter skibet. Det samme er den nærmeste station, Kaiwo station, der kun ligger få hundredemeter væk.

Total Page Visits: 225 - Today Page Visits: 2