Shiosai-broen

En gangbro med et unikt design

Om stedet

Shiosai-broen er en 232 meter lang gangbro beliggende i Kakegawa i Shizuoka-præfekturet, hvor den i 1995 blev opført over Kiku-floden lige nær flodens udmunding i havet, hvilket man derfor har udsigt til fra broen. Denne er mest kendt for sit design, der blandt andet førte til, at den vandt en arkitekturpris, idet der er tale om en båndbro forsynet med fire buer under broen, der til forveksling ligner guirlander. Disse har dog til formål at holde broen stabil og giver samtidig Shiosai-broen et unikt arkitektonisk udtryk.

Oven på selve broen er der således ikke nogen pyloner eller bjælker, hvilket gør det muligt for folk at nyde udsigten, når de passerer broen, hvilket altså kun kan gøres på enten ben eller cykel. Det betyder dog også, at der ikke er noget til at dække for den stærke havvind - udover et rækværk, og netop fordi at vinden kan være stærk ved kysten, så står der desuden rækker af vindmøller på begge sider af broen.

 

 Find vej

Der er ingen togstation i nærheden af Shiosai-broen, så det er ironisk nok nemmest at komme frem til den med bil. Der går dog busser til området fra Kakegawa station, men det nærmeste busstoppested er over 1 kilometer væk.