Kobe Oji Zoo

Kobe Oji Zoo

Kobe Oji Zoo er en zoologisk have beliggende i Kobe, hvor den slog dørene op i 1951 som en erstatning for en tidligere zoologisk have i området, der endte med at gå konkurs efter Anden Verdenskrig, da mange af havens dyr dengang blev slået ihjel. I dag er denne hjemsted for omkring 800 dyr fordelt på 130 arter, hvilket blandt andet inkluderer havens mest populære attraktion: pandaen Tan Tan, der sammen med sin mage Xing Xing kom til i år 2000 i håb om at det ville være med til at trække besøgende til den zoologiske have såvel som Kobe by, der var blevet lagt i ruiner af det store Kobe-jordskælv i 1995, men i Kobe Oji Zoo undgik man skader, så ingen dyr blev dræbt. Xing Xing døde i 2009, og siden har Tan Tan været alene. Udover hende er Kobe Oji Zoo også kendt for sine koalaer, og ellers finder man også almindelige zoo-dyr såsom isbjørne, giraffer, flodheste og elefanter.

Netop elefanter har været med til at sætte Kobe Oji Zoo på det japanske landkort, for da to elefanter tilhørende den gamle zoologiske have skulle flyttes til Kobe Oji Zoo i forbindelse med åbningen i 1951, endte man med at miste kontrollen over dem, så de kortvarigt løb løbsk og endda nåede at starte en lille brand. En anden elefant formåede at bryde fri fra sin indhegning 10 år senere. Haven har ydermere haft held med at være det første sted i Japan, hvor avl blandt flere dyrearter har været en succes

Kobe Oji Zoo har sin egen station på en privat toglinje kaldet Ojikoen, ellers er der under 500 meter til JR-stationen Nada station. Udover dyr ligger haven også grund til en forlystelsespark samt en grøn bygning fra slutningen af 1800, der er kendt for at være et eksempel på datidens arkitektur, der var inspireret af Vesten.

Total Page Visits: 325 - Today Page Visits: 1