Sanja Matsuri

Sanja Matsuri er en festival, der finder sted i Tokyo, hvor den hvert år afholdes i den tredje weekend i maj med fredagen inkluderet - altså varer festivalen i tre dage. Denne er knyttet til Asakusa-helligdommen, som ligger lige ved siden af et af hovedstadens største templer: Sensoji, som i forvejen er en populær turistattraktion, så under Sanja Matsuri bliver tempelgrunden proppet med tusindvis af mennesker, når over en million mennesker kommer for at deltage i festivalen, der således er blandt de største i Tokyo.

Sanja Matsuri hylder grundlæggerne af Sensoji, hvis kami bæres rundt i transportable helligdomme kaldet mikoshi på den tredje og sidste dag under festivalen, hvor stemningen når sit højeste, når deltagere såval som tilskuere jubler og danser af begejstring. De tre mikoshier vejer over et tons og kræver flere dusin bærere, som løbende skiftes ud i løbet af dagen, og selvom dette er de mest populære attraktioner under festivalen, så har man om lørdagen mulighed for at opleve omkring 100 mindre mikoshier i en anden parade, mens der om fredagen afholdes et enormt optog i løbet af eftermiddagen for at markere festivalens begyndelse. Dette er også med til at løfte stemningen, der hen over weekenden tager til, så der generelt set er gang i den omkring Sensoji-templet.

Sensoji ligger lige i nærheden af Asakusa station..

Total Page Visits: 132 - Today Page Visits: 1