Tamozawa Goyotei

Tamozawa Goyotei

Tamozawa Goyotei er navnet på en villa beliggende i Nikko, der blev opført i 1899 som et sommerresidens for den kejserlige familie. Det var blandt andet også her Kejser Hirohito opholdt sig under Anden Verdenskrig, hvor Tokyo blev bombet, men efter krigens afslutning holdt kejserfamilien op med at komme her, og villaen begyndte derfor at forfalde grundet manglende vedligehold. Efter en større renovering åbnede Tamozawa Goyotei dog for offentligheden i år 2000 og fungerer i dag som et museum med en tilhørende japansk have.

Villaen består af 106 værelser og er en af de største træbygninger i Japan. Selve kernen udgøres af en bygning, der tidligere stod i Tokyo, hvor den først tilhørte Tokugawa-familien, før den blev overdraget til kejserslægten, der kortvarigt benyttede sig af den til beboelse, inden den blev flyttet til Nikko. Villaen giver et realistisk indblik i fortidens arkitektur - både udvendigt og indvendigt - mens møblementet er en blanding af japansk og Vestlig stil.

Tamozawa Goyotei ligger 3,5 kilometer fra Nikko station, hvorfra der dog går busser til villaen. Turen dertil tager 10 minutter.

Total Page Visits: 501 - Today Page Visits: 1