Bombetogterne i Tokyo

Bombetogterne i TokyoHen mod slutningen på Anden Verdenskrig foretog USA adskillige bombetogter med fly i flere byer rundt om i Japan med det formål at ramme fjenden på hjemmebane og dermed udrette skade på krigsudstyr såvel som samfundet generelt for på den måde at svække Japan som nation. Den by, der blev udsat for flest bombetogter under Anden Verdenskrig var Tokyo, der med sin status som Japans hovedstad blev ramt af mere end 100 angreb. Det første af disse fandt sted allerede i 1942, hvor kun 39 mennesker mistede livet, mens flere hundrede blev dræbt i slutningen af 1944, hvor man fra USA’s side begyndte at intensivere angrebene mod Tokyo såvel som resten af Japan. Dette førte i 1945 til, at Japans største byer blev udvalgt som mål for større koordinerede bombetogter, hvor Tokyo igen var blandt de første byer til at blive ramt. Den 27. januar blev 539 mennesker dræbt, da 76 bombefly blev sendt af sted for at bombe en maskinfabrik, og den 25. februar foregik det hidtil største angreb på japansk grund, da 260 hektar i Tokyo centrum blev lagt i ruiner, mens 195 indbyggere mistede livet. Dette angreb havde kodenavnet Operation Meetinghouse No. 1 og fungerede som forberedelsen på Operation Meetinghouse No. 2, som blev sat i værk få uger senere.

Natten til den 10. marts 1945 skete nemlig det absolut største bombeangreb i Japan under Anden Verdenskrig, da 279 fly kastede over 1600 tons bomber ud over Tokyos tætbefolkede egne, hvor det menes at op mod 100.000 kan have mistet livet, mens en million blev gjort hjemløse. Bombeangrebet begyndte kort efter midnat og varede i 2 timer og 40 minutter, hvilket ikke blot ødelagde mange bygninger – der opstod ligeledes enorme brande, som lagde hele byområder i ruiner. Da angrebet blev indstillet var den japanske hovedstad derfor dækket af røg og mere end 267.000 bygninger (svarende til 1/4 af Tokyo) var blevet ødelagt. Tokyo fortsatte imidlertid med at blive mål for flere store bombetogter i løbet af 1945, blandt andet den 13. april, hvor antallet af bomber oversteg det, der blev anvendt måneden forinden, da over 2000 tons bomber smadrede 200.000 bygninger. Denne gang mistede kun 2459 mennesker livet, men yderligere 4500 blev dog dræbt den 24. og 25. maj, hvor sammenlagt 1000 fly kastede over 3000 tons bomber under begge angreb, der havde til formål at jævne resterne af den japanske hovedstad med jorden. Herefter blev Tokyo derfor ikke udsat for lige så store angreb, da man anså byen for at være blevet uskadeliggjort, men bombninger af denne foregik dog helt frem til krigens afslutning i august.

Da krigen sluttede lå mere end halvdelen af Tokyo i ruiner. Et utal af byens historiske bygninger var gået tabt, heriblandt helligdomme, templer samt kejserpaladset, der var det eneste mål for et enkeltstående angreb den 20. juli. Ødelæggelserne var imidlertid også medvirkende til, at man kunne genopbygge Tokyo på ny og gøre byen til en moderne metropol indrettet efter det høje indbyggertal. Særligt bombetogterne foretaget den 10. marts har været til debat, fordi mange betragter det som en krigsforbrydelse at der blev foretaget et så massivt angreb rettet mod civil bebyggelse. Antallet af ofre under dette angreb er heller aldrig blevet fastslået, netop fordi så mange døde. Der blev ikke optalt lig – i stedet blev disse begravet i massegrave af frygt for epidemier, og fordi hele familier blev udslettet, kunne man kun udforme en delvis liste over savne og derfor blot gisne om, hvor mange der rent faktisk mistede livet på denne dag. Antallet af dræbte lå dog over det i henholdsvis Hiroshima og Nagasaki efter de to byer blev ramt af atombomber, men alligevel er atombomberne blevet et symbol på USA’s overlegenhed og sejr over Japan, selvom landets hovedstad sådan set allerede var faldet.

 

Bombetogterne i Tokyo40total visits,1visits today