Nakatsu-Miya-helligdommen

Nakatsu-Miya-helligdommenNakatsu-Miya-helligdommen ligger på øen Oshima ud fra Kyushus kyst. Der er tale om en af de tre Munakata-helligdomme beliggende i Fukuoka-præfekturet, som i 2017 blev optaget på UNESCOs liste over verdensarv. Okitsu-Miya-helligdommen på Okinoshima var den oprindelige helligdom, hvor folk udførte ritualer for at bede om en sikker rejse til og fra det asiatiske fastland. Det var dog problematisk at sejle hele vejen til Okinoshima, der ligger 60 kilometer fra kysten, så derfor anlagde man endnu en Munakata-helligdom på Oshima, der kun ligger 7 kilometer fra kysten. For at gøre det endnu nemmere for de lokale i Munakata-regionen lavede man ligeledes en tredje helligdom på fastlandet. I dag betragtes Okinoshima som værende hellig, hvilket er grunden til, at denne er lukket af for offentligheden. Anderledes forholder det sig med Nakatsu-Miya-helligdommen, for selvom denne ligeledes befinder sig på en ø, så er denne befolket, så det er muligt for folk at kommer hertil med færge og besøge helligdommen. Fra Mitake-bjerget på Oshima kan man blandt andet se Okinoshima, når vejret arter sig, for formålet med Nakatsu-Miya-helligdommen var netop at tilbede Okinoshima på afstand, og ritualerne på øen foregik derfor på toppen af bjerget. Helligdommen befinder sig dog ved foden af dette.

Der går dagligt færger fra havnen i Konominato til Oshima. Turen dertil tager knap en halv time.

Nakatsu-Miya-helligdommen96total visits,1visits today