Nijo-borgen blev opført i Kyoto fra 1603 til 1626 som et residens for den daværende shogun Tokugawa Ieyasu, men i 1750 brændte hovedbygningen ned efter at være blevet ramt af lynet, og 38 år senere brændte mange af de resterende strukturer ligeledes ned, da en brand hærgede byen. Selve borgen blev aldrig genopbygget og er i dag blot en ruin med enkelte rekonstruerede strukturer, så selvom stedet endnu kaldes for Nijo-borgen, så er der altså ingen borg. Dog bestod det enorme kompleks også af mange andre bygninger, idet der var tale om en fæstning med hele to voldgrave, og flere af disse bygninger eksisterer stadig. Der er blandt andet tale om Ninomaru-paladset, som i en periode fungerede som Kejserfamiliens nye palads i slutningen af 1800-tallet, efter man i Japan havde afskaffet shogunatet. Stedet blev dog hurtigt overdraget til staten, der i 1939 valgte at åbne grunden for offentligheden, der fortsat har mulighed for at besøge de historiske bygninger, der i 1994 blev optaget på UNESCOs liste over verdensarv.
Ninomaru-paladset er over 3000 kvadratmeter stort og består af fem strukturer, der er nogle af de bedst bevarede eksempler på traditionel arkitektur anvendt blandt de højere kredse i det feudale Japan. Også indvendigt er der tale om en ekstravagant indretning med udsøgte dekorationer. Hertil kommer det halvt så store Honmaru-palads bestående af fire bygninger, der dog er af noget nyere dato, idet dette blev opført som en erstatning for det gamle palads på samme grund i 1893. Det er normalt kun Ninomaru-paladset, som er åbent for besøgende. Herudover finder man på grunden også en række japanske haver.
Nijo-borgen ligger cirka et kvarters gang fra Nijo station, mens undergrundsstationen Nijojo-mae ligger lige ved siden af.