

Om stedet
Hiroshima Peace Memorial Museum ligger i fredsparken i Hiroshima, hvor det åbnede i 1955 - 10 år efter en atombombe lagde byen i ruiner, og museet er derfor også dedikeret til mindet om denne, så man for altid kan blive mindet om ødelæggelserne og rædslerne, der gjorde Hiroshima verdensberømt, eftersom byen var det første mål for en atombombe anvendt i krig. I 1994 blev museet dog renoveret og delt op i to sektioner, hvoraf den ene beskæftiger sig med tiden i Hiroshima før atombomben.
Bygningen blev designet af Kenzo Tange og er kendetegnet ved at være opført på søjler, så museumsbygningen derfor findes hævet over jorden. Indvendigt finder man forskellige udstillinger, der blandt andet består af fotografier samt en model af Hiroshima, som byen så ud efter atombomben havde jævnet den med jorden. Museets samling består også af mange forskellige effekter, der blev gemt efter afslutningen på Anden Verdenskrig, hvilket blandt andet inkluderer ødelagte bygningsdele, sammensmeltede genstande, brændt tøj og sågar menneskerester fra de tusindvis af ofre samt modeller af disse, så man kan beskue effekten fra både sprængning og stråling. Med til museet hører desuden et fredsur, der viser, hvor mange dage, der er gået siden atombomben ramte Hiroshima, samt hvor mange dage der er gået, siden den sidste atomprøvesprængning fandt sted.
Find vej
Hiroshima fredspark ligger ved siden af sporvognsstationen Genbaku Domu Mae få minutter væk, men Hiroshima Peace Memorial Museum ligger dog nærmest Fukuromachi station, som ligger et par hundrede meter derfra.
