Izushi-borgen ligger i byen Toyooka, hvor den blev opført i 1604 som erstatning for Arikoyama-borgen, efter at denne blev ødelagt under borgerkrige. Dette førte til etableringen af byen Izushi, der dog ikke længere eksisterer, idet denne i 2005 blev en del af Toyooka. Izushi-borgen var oprindeligt en stor borg med en hovedbygning, men denne blev i slutningen af 1800-tallet revet ned sammen med alle andre bygninger, så borggrunden herefter blev omdannet til en ruin.
Borggrunden blev senere lavet om til en offentlig park, hvor der blandt andet blev anlagt en helligdom, og i 1979 valgte man så at genopføre en port og et vagttårn i forsøget på at trække turister til området, hvor det originale stenfundament kan give en fornemmelse af, hvor stor Izushi-borgen i sin tid har været.
Izuchi-borgen ligger uden for Toyooka og dermed langt fra den nærmeste station. Der går dog busser frem til området fra Toyooka station, og turen tager en halv time.