Den store Hida-kalkstensgrotte

Den store Hida-kalkstensgrotteHidadaishonyudo – direkte oversat Den store Hida-kalkstensgrotte – er som navnet antyder en kalkstensgrotte beliggende i den tidligere Hida-provins i Gifu-præfekturet. Der er tale om en forholdsvis nyopdaget grotte, idet man fandt frem til den i 1965, og siden 1968 har den været åben for besøgende, der har mulighed for at udforske 800 meter af den cirka 1,8 kilometer dybe grotte. Denne adskiller sig desuden fra mange andre af Japans kalkstensgrotter, idet den ligger placeret 900 meter over havets overflade, hvilket gør det til den højest beliggende kalkstensgrotte i landet. Grotten er oplyst med projektører, så det er muligt at beundre de mange drypsten og fascinerende klippeformationer, der har antaget form efter flere tusinde års påvirkning fra vand og vind. Dette har fået navne efter det, de umiddelbart forestiller såsom “vandfaldet fra det ydre rum” og “cowboyhatten”. Grotten anvendes desuden som vinkælder til sake, og så er der også blevet fundet et utal af fossiler i den. Nogle af disse er udstillet på et tilhørende museum, der mest indeholder historiske artefakter fra alverdens lande, hvilket er en samling, der tilhørte den mand, som opdagede grotten, men som altså nu vises frem for offentligheden.

Der går busser til Den store Hida-kalkstensgrotte fra Takayama og turen dertil tager cirka en halv time. Bussen stopper dog en kilometer fra grotten, men der stilles gratis transport til rådighed fra stoppestedet, hvor man kan rette henvendelse i en nærliggende bygning.

Den store Hida-kalkstensgrotte97total visits,1visits today