Yoro-vandfaldet

Yoro-vandfaldet

Yoro-vandfaldet er et 32 meter højt og 4 meter bredt vandfald, der er blandt de 100 bedste vandfald i Japan. Det er især kendt for sit rene vand, hvilket også blev bemærket af Kejserinde Gensho, da hun besøgte området i 700-tallet og herefter påstod, at vandet fra Yoro-vandfaldet både ville kurere sygdomme og forhindre en i at blive ældre. Der findes sågar en legende, der fortæller, at vandet skulle smage af sake, og nu om dage er vandet da også en ingrediens i den lokale Yoro-cider, som turister har mulighed for at købe.

I 717 blev der bygget en helligdom i nærheden af vandfaldet, og i 1995 åbnede Yoro park, der er et enormt aktivitetsområde, lige ved siden af. Man kan vælge at tage en tur forbi vandfaldet i forbindelse med et besøg i denne, men ellers er vandfaldet en del af et større net af vandringsruter, hvor man også har mulighed for at se en række mindre vandfald i området.

Yoro-vandfaldet ligger omkring 2 kilometers gang fra Yoro station.

 

Total Page Visits: 509 - Today Page Visits: 1