Kyoto botaniske have

Kyoto botaniske haveDen botaniske have i Kyoto blev grundlagt i 1924 og er dermed den ældste offentlige botaniske have i Japan. Efter Anden Verdenskrig blev den dog lukket, men genåbnede i 1961. I dag har stedet en størrelse på 240.000 kvadratmeter, hvilket blandt andet inkluderer et enormt drivhus, der kom til i 1992, hvor det er muligt at opleve plantevækst, der ellers ikke hører til i Japan. Men den botaniske haves ydre er dog også et besøg værd, idet man her finder forskellige sorter af træer og blomster, der sætter forskellige kulører på haven året rundt, ligesom her er flere søer og sågar en shinto-helligdom. Her er over 10.000 forskellige typer af planter heriblandt kirsebærtræer, bambus, bonsai-træer og åkander, og alt er blevet inddelt i kategorier, så der er en vis orden i den botaniske have, idet denne egentlig består af mange mindre haver og parker, hvilket vil sige, at her er noget for en hver smag, hvad end man kommer for at betragte naturens farver eller har personlig interesse i botanik.

Den botaniske have i Kyoto ligger lige ved siden af Kitayama station.

Total Page Visits: 252 - Today Page Visits: 2