Bonsai er den japanske betegnelse for en teknik, der består i at fremstille miniaturetræer med brug af vedplanter ved at simulere eller påtvinge dem dværgvækst og på æstetisk vis manipulere deres udvikling og udseende. På den måde kan man skabe et naturligt kunstværk, og bonsai-træer er derfor kendte for at være visuelt tiltalende, selvom de findes i alverdens former, da det er dyrkeren bag disse, der bestemmer deres udseende ved blandt andet at påvirke grenenes vækst og beskære antallet af blade/nåle, så ingen bonsai-træer derfor er ens.
Bonsai stammer fra Kina, hvor teknikken er kendt som penjing - eller penzai. Oprindeligt var der dog tale om vandplanter, som blev arrangeret i et vandfad, og med tiden gik man så over til at fremstille miniaturelandskaber, før man bekendte sig til træer alene. Disse blev plantet i en urtepotte, så man for det første kunne begrænse røddernes udbredelse og dermed hæmme træets vækst, men også så man dermed kunne flytte rundt på træet, mens man gradvist påvirkede dets udvikling via forskellige metoder.
Bonsai blev især udbredt som en fritidsinteresse i de højere kredse, hvor det blev betragtet som en kunstform, der ikke blot krævede en æstetisk sans, men også en høj grad af tålmodighed. Det at fordybe sig i fremstillingen af et bonsai-træ kunne således betragtes som en form for meditation eller mental træning, hvor man ikke kun lærte at værdsætte skønhed, men også lærte at kreere dette, så man blev bekendt med sine egne evner og den effekt, disse kan have på ens omverden, som man enten kan forbedre eller forværre.
I Japan blev bonsai derfor tæt knyttet til zen-buddhismen, der ligeledes førte til udbredelsen af landskabshaver hvor det blev almindeligt at opsætte bonsai-træer. Men eftersom der er tale om levende planter, så kræver disse trods alt vedligeholdelse, og man bliver derfor aldrig færdig med at pleje dem, idet der som sådan er tale om et kunstværk i evig udvikling - præcis som dyrkeren selv, der hele tiden kan vælge at omforme sit værk, fordi vedkommende ser nye muligheder eller føler behov for at påvirke træet i en ny retning grundet dets naturlige vækst, som man hele tiden forsøger at modarbejde eller givetvis lader sig inspirere af. Noget af det, som folk finder tiltalende ved bonsai, er nemlig, at man enten kan betragte det som en kamp mod eller et samarbejde med træet, fordi der i denne konflikt optræder et paradoks om, hvorvidt man påvirker planten eller i stedet bliver påvirket af denne til at behandle den på en bestemt måde.
Man kan i teorien benytte en hvilken som helst vedplante til at fremstille et bonsai-træ, og man kan både anvende stængler og skud eller forveddede planter - altså nogen, som allerede har udviklet stamme. Forskellen er bare, at man har nemmere ved at manipulere en stamme, imens den er er i gang med at udvikle sig, mens man i stedet skal forsøge at omforme en, der allerede er udviklet. Selvom de kaldes for bonsai-træer, så skyldes dette altså, at man får planterne til at ligne små træer, for i mange tilfælde er der faktisk tale om buske. Dette skyldes, at særligt buske har små blade, hvilket mange foretrækker til dyrkningen af bonsai-træer, da det netop skaber en illusion af, at der er tale om miniaturetræer.
Dyrkelsen af bonsai-træer består i al sin enkelthed ved, at man overvåger træets udvikling og påvirker denne via teknikker, der kan inkludere manipulation af stammens størrelse og form, grenenes længde og retningen, som disse gror, samt mængden af blade og placeringen af disse. Eftersom man er nødsaget til at vente på, at træet tilpasser sig denne påvirkning, tager det derfor lang tid at fremstille et bonsai-træ, som man hele tiden kan vedligeholde og omforme ved at beskære grene og klippe blade eller nåle, men der er dog den regel, at der i det endelige resultat ikke bør være synlige tegn på, at den menneskelige påvirkning har fundet sted. Generelt kan man sige, at et bonsai-træ skal være visuelt tiltalende fra alle vinkler, men der findes typisk en vinkel, hvor det tager sig ud bedst og passer ind i de omgivelser, hvor det kan anrettes som en dekoration. Og som regel harmonerer denne vinkel med urtepottens facon såvel som placering.
Der er forskellige stilarter inden for bonsai-dyrkelse baseret på træernes udseende og stammens vækst. Man kan både vælge at fremstille et træ, der ligner en miniversion af et rigtigt træ, men man kan også vælge at fremstille træer præget af en nærmest unaturlig symmetri. Udfordringen består i at benytte sig af den vedplante, man har med at gøre, og omdanne denne til et værk, man er tilfreds med - noget som i mange tilfælde kan tage flere år eller aldrig kommer til at ske, fordi man netop har med en levende organisme at gøre, hvis fysiske fremtræden man ikke blot forsøger at kontrollere, men også beherske. Oven i dette kommer, at træet skal plejes, idet det trods alt har behov for både vand og sollys, så det kan holdes i live, hvilket er en faktor, som man altså også skal tage højde for.