Yoshikien

YoshikienYoshikien er en japansk have beliggende i Nara, som ligger lige ved siden af en anden japansk have kaldet Isuien. Yoshikien er kendetegnet ved at bestå af tre mindre haver: Den ene af disse er en typisk japansk have med en stor dam, mens den anden er en såkaldt moshave, og den tredje er en blomsterhave med kameliablomster. I alle tre have har man mulighed for at betragte og nyde forskellige landskaber inden for japansk havekunst, og i et tilhørende tehus, kan man endda få serveret en kop japansk te. Yoshikien er en forholdsvis ny have, idet området oprindeligt lagde grund til et tempel, inden stedet blev solgt som privat grund i slutningen af 1800-tallet. I 1919 begyndte ejeren at anlægge haven, der siden slutningen af 1900-tallet har været åben for offentligheden. På grunden befandt sig flere historiske bygninger, men mange af disse blev i 2006 flyttet til det nærliggende museum i Nara Park på grund af deres bevaringsværdi.

Yoshikien ligger et kvarters gang fra Kintetsu Nara station eller cirka en halv time fra Nara station.

 

Total Page Visits: 305 - Today Page Visits: 1