Stenkirken i Karuizawa

Stenkirken i Karuizawa

I byen Karuizawa ligger en karakteristisk bygning, som er dedikeret til den kristne japanske forfatter Uchimura Kanzo, der var grundlægger af den ikke-kirkelige bevægelse Mukyokaishugi. Uchimura døde i 1930, og for at ære ham valgte man i 1988 at hyre den amerikanske arkitekt Kendrick Bangs Kellogg til at opføre en mindehal med udgangspunkt i Uchimuras filosofi, der gik ud på, at religion ikke skulle være bygningsorienteret. Af den grund designede Kellogg en bygning fremstillet af sten og glas med et formstærkt udtrykt, så denne nærmest blev integreret i de naturlige omgivelser som et ældgammelt monument.

Mindehallen kaldes ironisk nok for en stenkirke, selvom det ikke er en kirke. Indvendigt består den ganske vist af et kapel, hvor man kan forsamles til højtidelige arrangementer såsom bryllupper, men den benyttes altså ikke til religiøse ritualer, hvorved den ikke har status som religiøs grund. Under kapellet ligger den underjordiske mindehal dedikeret til Uchimura Kanzo.

Stenkirken ligger 1,5 kilometer fra Nakakaruizawa station.

Total Page Visits: 67 - Today Page Visits: 1