Shinjuku Center Building

En af Tokyos ældste skyskrabere

Om stedet

Shinjuku Center Building er en af Shinjukus mange skyskrabere, og så var det tilmed også en af de første. Den 223 meter høje bygning stod nemlig færdig i 1979 og gennemgik en omfattende renovering i 1998. Samme år blev Shinjuku Center Building verdenskendt, da "den franske Spiderman", Alain Robert, kravlede op ad bygningen og nåede frem til toppen, hvor han efterfølgende blev arresteret. I 2009 blev det desuden den første bygning i verden, som efter sin opførelse blev udstyret med seismiske dæmpere, der har til formål at forhindre et eventuelt kollaps under jordskælv.

Shinjuku Center Building er hovedsæde for konstruktionsfirmaet Taisei, men indeholder desuden en restaurant på øverste etage, hvorfra gæster har mulighed for at nyde udsigten ud over Tokyo samt Fuji-bjerget på en skyfri dag. På 52. etage findes desuden et observationsdæk, som offentligheden har gratis adgang til.

 

 Find vej

Shinjuku Center Building ligger en halv kilometer fra Shinjuku station.