View-O

View-OView-O er navnet på et observationsdæk beliggende i byen Numazu i Shizuoka-præfekturet. Der er tale om en tildækket gangbro, som strækker sig over vandet ved byens havneområde med udsigt ud over Suruga-bugten på den ene side og Numazu på den anden. På en skyfri dag kan man endda skimte Fuji-bjerget. Det er muligt at komme frem til observationsdækket fra begge sider, hvor der befinder sig to identiske tårne, hvor en elevator gør det muligt at komme op i 40 meters højde, mens tårnene har en højde på 46 meter. View-O blev bygget i 2004, og dets primære formål er egentlig at fungere som blokade for vand i tilfælde af en tsunami. Under observationsdækket hænger nemlig en 400 tons tung mur, der kan hejses ned mod vandoverfladen og bremse en eventuel flodbølge. Observationsdækket er desuden ment som et muligt tilflugtsted, men til hverdag er her alligevel fri adgang for offentligheden mellem 10 og 20 – foruden torsdage, hvor der lukkes klokken 14. Om aftenen er View-O oplyst i forskellige farver, ligesom andre dele af havneområdet.

View-O ligger cirka 2,5 kilometer fra Numazu station.

 

View-O

Total Page Visits: 170 - Today Page Visits: 1