Entokuin

EntokuinEntokuin er et tempel beliggende i Kyoto. Der er tale om et undertempel tilknyttet det nærliggende Kodaiji-tempel, og derfor er Entokuin noget mindre i sin størrelse, men de to templer har dog det tilfælles, at de begge blev grundlagt af Toyotomi Hideyoshis enke, så hun havde et sted at bede for sin afdøde mand, ligesom begge templer desuden har prægtige haver, hvilket da også er dette, Entokuin er mest kendt for. Disse kan betragtes fra selve templet, hvor der findes en stor terrasse, der gør det muligt for mange mennesker at sidde og nyde udsigten til det beroligende landskab. Ligesom med haverne ved Kodaiji-templet, så er Entokuins haver også oplyst om aftenen om foråret og efteråret. Men Entokuin er imidlertid også kendt for sine dekorationer, der blandt andet inkluderer et skydedørsmaleri fra 1589, der har status som kulturskat. på Entokuens grund ligger desuden et museum, hvor artefakter tilhørende Kodaiji-templet er udstillet.

Entokuin ligger over en kilometer fra den nærmeste station, som er Gion-Shijo station. I nærheden ligger dog et busstoppested, som man kan komme til fra Kyoto med en bustur, der tager et kvarter.

Total Page Visits: 184 - Today Page Visits: 1