Kashioyama Daizenji

Kashioyama DaizenjiKashioyama Daizenji er et buddhistisk tempel beliggende nær Yamanashi, men hvornår det blev grundlagt, ved man ikke med sikkerhed. Ifølge legenden blev templet dog etableret af munken Gyoki i 700-tallet, da han kom til bjerget, som templet ligger på, hvor han blev mødt af en Buddha med vindruer. Af den grund er Kashioyama Daizenji også kendt som vindrue-templet, idet dyrkning af vindruer i Japan tilsyneladende begyndte hér. Man ved dog, at de fleste af templets bygninger stammer fra 1200-tallet – foruden hovedporten, som kom til i 1700-tallet – hvilket har gjort, at Kashioyama Daizenji har fået status som nationalskat. Den mest karakteristiske bygning er hovedbygningen, der er kendetegnet ved at have mørke nuancer, og inde i denne finder man desuden en samling statuer, hvilket også inkluderer templets tilbedelsesobjekt, hvilket naturligvis er en Buddha med vindruer. Med til templet hører desuden også en japansk have, som besøgende har adgang til.

Kashioyama Daizenji ligger 2,5 kilometer fra Katsunumabodokyo station, hvorfra der er cirka 3 kvarter til fods.

Total Page Visits: 29 - Today Page Visits: 1