
Senjuji Honji er et buddhistisk tempel beliggende i Tochigi-præfekturet, hvor det ifølge legenden blev grundlagt i 1225, da grundlæggeren af Jodo Shinshu-sekten fik udleveret frø af en dreng, som han besluttede sig for at plante på det sted, hvor templet senere blev opført. Det var også hér, sektens grundlægger besluttede sig for at holde til frem til sin død, hvorpå templet gik i forhold, inden det igen blev taget i brug i 1400-tallet blot for at blive ødelagt af en brand i 1500-tallet. I løbet af 1600-tallet og 1700-tallet blev Senjuji Honji så genopført, og de fleste af de nuværende bygninger stammer derfor fra denne periode, af hvilken grund flere af disse har fået status som nationalskatte.
Templets officielle navn er egentlig Senjuji, men det deler dermed navn med et andet tempel i Mie-præfekturet, som i 1400-tallet blev gjort til det nye hovedsæde for Jodo Shinshu-sekten. For at adskille dem fra hinanden er templet i Tochigo derfor kendt som Senjuji Honji, mens templet i Mie er kendt som Senjuji Honzan.
Senjuji Honji ligger langt fra den nærmeste station, hvilket er Terauchi station mere end 5 kilometer derfra.
