

Om stedet
Usami Kannonji er et moderne buddhistisk tempel beliggende i byen Ito på Izu-halvøen. Hér blev templet opført i 1982, men efter grundlæggerens død blev det dog forladt af personalet, og det har derfor stået ubemandet siden, ligesom man er holdt op med at vedligeholde bygningerne, hvoraf mange af disse derfor er lukket af for offentligheden grundet nedstyrtningsfare.
Templet er dog stadig åbent for offentligheden, der kan komme og udføre bønner eller foretage ofringer, men mange kommer imidlertid også for at beundre templets tusindvis af statuer, hvilket sågar inkluderer en af Japans største siddende Kannon-statuer, der har en højde på knap 20 meter. Denne er imidlertid opført på et 30 meter højt podie og tårner derfor op blandt de slidte bygninger. Officielt tillader templet dog ikke turister adgang, så nu og da kan man risikere at blive vist væk, hvis der er en munk til stede, eftersom der trods alt er tale om privat grund.
Find vej
Usami Kannonji ligger 3 kilometer fra Usami station.
