Zuiryuji

ZuiryujiZuiryuji er et zen-buddhistisk tempel beliggende i byen Takaoka i Toyama-præfekturet, hvor det blev opført som Hoenji-templet i 1613 af byens grundlægger Maeda Toshinaga. Efter hans død skiftede templet navn til Zuiryuji, og det blev samtidig udvidet og dedikeret til Maeda, hvis gravsted befinder sig for enden af det, der engang var den oprindelige passage til templet. Denne er i dag en kombineret vej og gågade, der er med til at vise, hvor stor den originale tempelgrund har været, idet denne var på mere end 100.000 kvadratmeter og samtidig omgivet af voldgrave. I dag er templets grund noget mere beskeden, men Zuiryuji består imidlertid stadig af mange bygninger, som besøgende kan beundre både udefra og indvendigt, idet de er forbundet med korridorer, og de fleste af disse bygninger stammer fra templets renovering i midten af 1600-tallet, hvilket er grunden til, at de har fået status som nationalskatte. Dette gælder dog ikke templets sekundære og største port, eftersom denne stammer fra begyndelsen af 1800-tallet, efter den oprindelige gik tabt i en brand.

Zuiryuji ligger imellem Takaoka station og shinkansenstationen Shin-Takaoka station. Takaoka station er den nærmeste af de to, idet den ligger en kilometer fra templet, mens Shin-Takaoka station ligger yderligere 200 meter væk.

 

Zuiryuji20total visits,1visits today