Om stedet
Borgen i Yamagata blev grundlagt som en fæstning i midten af 1300-tallet, før en egentlig borg blev opført på samme grund i 1592. Denne blev desuden forsynet med enorme stenmure samt voldgrave og bestod af forskellige bygninger, men borgen havde dog ingen hovedbygning, fordi den havde flere vagttårne, hvoraf nogle af disse var op til 3 etager høje. Under Tokugawa-shogunatet fungerede Yamagata-borgen som privat beboelse for domænets daimyo, men der var tale om et stort kompleks, som var svært at vedligeholde, så grunden gik henover tid i forfald, og da man i slutningen af 1800-tallet begyndte at modernisere det japanske samfund, blev majoriteten af landets borge revet ned, hvilket betød, at man lod resterne af Yamagata-borgen gå tabt.
Grunden blev imidlertid bevaret som en militærbase, og i begyndelsen af 1900-tallet omdannede man den til en offentlig park ved at plante hundredvis af kirsebærtræer, så stedet nu er et af de mest populære steder i Yamagata at nyde hanami. I 1991 begyndte man desuden at genopføre borgens tabte bygninger som del af et større renoveringsarbejde, der har til formål at genskabe fortidens stemning.
Find vej
Yamagata-borgen ligger få hundrede meter fra Yamagata station.


