I teamLab Planets i Tokyo er mange af udstillingerne interaktive, men der er dog også et tomt rum, hvor man som besøgende kan slappe af, idet dette ikke består af andet end et spejlgulv, mens der på de mørke vægge og lofter projiceres digitale blomster, der ser ud til at falde ned fra himlen. Det er virkelig rart bare at kunne sætte sig ned og nyde et så betagende syn, hvor man er omgivet af blomster til alle sider, og mængden af disse tager endda til over tid, mens musikken intensiveres. Det er en beroligende såvel som sanselig oplevelse, hvor man kan værdsætte skønheden, fordi den er at finde overalt omkring en.
teamLab er blandt andet kendt for sine lysende ballon-æg, der blandt andet skifter farve, når besøgende interagerer med disse. At se et helt rum fyldt med disse æg er en speciel oplevelse, men jeg foretrak faktisk den udendørs udstilling i teamLab Botanical Garden i Osaka, hvor man kunne gå rundt under åben himmel og betragte synet af disse unaturlige genstande i ellers naturlige omgivelser. Denne kontrast var virkelig unik – også fordi at æggene var lyst op og skiftede farve, så det dermed også blev til en oplevelse at gå rundt i blandt dem, hvor nogle endda stod så tæt, at man måtte klemme sig igennem dem, som gik man rundt i en labyrint.
Jeg kan godt lide, når teamLab kombinerer fysiske genstande med digitale effekter, og dette kan blandt andet opleves i teamLab Borderless i Tokyo, hvor der ikke kun er et men hele to rum med falske åkander, der bliver oplyst med forskellige effekter – heriblandt fisk, så der ser ud, som om at man befinder sig i et fiskestime. I det ene rum vandrer man rundt under åkanderne, mens man i det andet befinder sig over dem, så de to rum har derfor hver deres effekt. Man er tilmed omgivet af spejle, så rummene derfor virker endeløse, og det samme gør antallet af åkander således også. Det er en ret speciel følelse at stå midt iblandt uægte åkander og bare betragte den overjordiske verden, der omgiver en til alle sider.
I teamLab Forest i Fukuoka består den sidste udstilling af et rum, der er lyst op med digitale effekter, som hele tiden forandrer sig, så man ved at opholde sig i rummet dermed kan opleve forskellige ting. Udstillingen starter med, at hele rummet farvelægges i blå striber, så det nærmest er, som om at man bliver trukket med ned under havet. Værket kulminerer da også med fremkomsten af dråber efterfulgt af blomstrende blomster, der med tiden antager form som forskellige dyrearter, som begynder at løbe rundt på væggene, alt imens musikken bliver mere intens, desto flere effekter der begynder at oplyse rummet. Det er en virkelig kaotisk oplevelse at betragte det eventyrlige stemningsskift, der finder sted, når omgivelserne forandrer sig og skaber nye indtryk, hvor end man kigger hen.
I teamLab Borderless i Tokyo finder man et rum fyldt med lysende kugler, der hænger fra loftet i varierende højde, og da man samtidig er omgivet af spejle til alle sider, er det nærmest som et befinde sig midt i en alternativ stjernehimmel. Der er tale om et lukket rum, der på grund af spejlene føles meget større, end det i virkeligheden er, men de mange kugler er med til at give det en nærmest endeløs dybde, og det bedste er, at disse konstant ændrer kulør og antager forskellige nuancer, således at stemningen i rummet også ændrer sig. Det er virkelig interessant, at man med så få og simple effekter alligevel kan skabe en så foranderlig udstilling bestående af ellers inaktive og identiske objekter.
teamLab er ikke kun digital kunst. I teamLab Planets i Tokyo findes eksempelvis en spejlsal fyldt med ægte planter, der er blevet ophængt fra loftet, hvor mekanik sørger for, at disse bliver løftet og sænket, så det er som at befinde sig midt i en levende jungle. Blomster siger mig ikke så meget, men denne udstilling er alligevel noget særligt på grund af mængden af planter, og eftersom man er omgivet af spejle, får man indtryk af, at der er langt flere, end der i forvejen er. Det er dog også en af de udstillinger, man ikke må interagere med, så man må blot nøjes med at iagttage dette flotte syn.
Jeg stiftede første gang bekendtskab med teamLab i 2023, hvor jeg besøgte teamLab Botanical Garden i Osaka, hvor udendørs udstillinger var blevet opsat i Nagai Park. Hér faldt jeg særligt for teamLabs karakteristiske lysskulpturer, der mest af alt ligner misdannede æg, som var blevet anbragt blandt parkens træer, hvor de skiftede farve i mørket. Dette var et virkelig eventyrligt syn, og det blev ekstra specielt, når skulpturerne reagerede på de besøgendes tilstedeværelse og imiterede hinanden, som om de også kommunikerede med hinanden. Fra det øjeblik var jeg både betaget og fascineret af teamLabs tilgang til kunsten og publikums rolle i denne.
teamLab Borderless i Tokyo er det originale teamLab-museum med flere ikoniske installationer. Min yndlingsudstilling er nok en af de mere ukendte af slagsen, for dette er nemlig et rum, hvor spyende røg bliver oplyst med forskellige farver og lyseffekter, hvilket fremkalder dynamiske 3D-motiver. Jeg blev dog mest betaget, da røgen blev oplyst i gule og røde nuancer, hvilket gav indtryk af, at hele rummet stod i flammer, men alligevel kunne man gå rundt i “ilden” uden at blive brændt. Jeg havde aldrig oplevet en så fascinerende brug af røgeffekter, så dette var den udstilling, hvor jeg tilbragte det meste af min tid, for det var virkelig specielt at være omringet af noget, der sådan set ikke var andet end farvelagt tåge.
Noget af det, jeg elsker ved teamLabs udstillinger, er, at de er interaktive, så det er, som om man bliver hevet ind i en anden verden. Da jeg besøgte teamLab Forest i Fukuoka, var det tilmed som at blive en del af et spil, da en af udstillingerne bestod af et rum fyldt med halvkugler på både gulv og vægge. Disse kugler var oplyst i forskellige mønstre, og nogle så endda ud til at dreje rundt, hvilket var en virkelig interessant obtisk illusion. Det sjoveste var dog, at man kunne få kuglerne til at “poppe” og ændre kulør, når man legede jorden er giftig ved at træde på dem, mens digitale larver krøb rundt på de sorte flader omkring en og blev skræmt af ens tilstedeværelse.
Min absolut yndlingsudstilling blandt teamLabs værker oplevede jeg i teamLab Planets i Tokyo, hvor man som besøgende går rundt i vand i et mørklagt rum, imens digitale koi-karper svømmer rundt omkring en og farver vandet i regnbuens farver, samtidig med at dette bliver lyst op. Det er virkelig et usædvanligt syn at befinde sig midt i – specielt fordi man går rundt i vand, hvilket er et specielt element at inddrage i en udstilling med digitale effekter, for selvom karperne ikke er ægte, så virker de til at være det – for det første fordi de virker naturlige, men også fordi at deres bevægelser er påvirket af den menneskelige tilstedeværelse. Når man til sidst vader rundt i et sandt farvelandskab, er det en perfekt eskalering på en sanselig oplevelse, hvor musikken virkelig passer til denne.