20. november 2023: Fukuoka

På denne dag besøgte jeg:

 

Sasaguri:

-Nanzoin

-Narafuchi-dæmningen

-Akashiji

 

 

Fukuoka:

-Tochoji

-Shofukuji

-Fukuoka-borgen

-Ohori Park

-teamLab Forest

 

 

Hiroshima

Farvel Tosu

Dagen var kommet, hvor jeg skulle tjekke ud fra mit hotel i Tosu, så jeg kunne forlade Kyushu og gradvist vende tilbage til Tokyo, så jeg kunne afslutte min ferie efter næsten tre uger i Japan. Jeg havde dog endnu tre dage tilbage, og selvom jeg godt nok skulle tilbage til Honshu på denne dag, så valgte jeg alligevel at bruge den på Kyushu, idet jeg havde planlagt at tage til Fukuoka, da det alligevel var et stop på vejen. Men først ville jeg dog gerne besøge Nanzoin-templet uden for Fukuoka, så efter at være ankommet til Fukuoka med toget fra Tosu, efterlod jeg min bagage i et opbevaringsskab på stationen, så jeg ikke behøvede at slæbe rundt på denne, hvorefter jeg satte mig i et tog med retning mod Nanzoin, hvor der var overraskende mange mennesker, selvom det ellers var mandag formiddag, ligesom der er tale om et fjernt beliggende tempel.

Langt de fleste folk var dog også asiatiske turister og særligt thailændere, som åbenbart var buddhister. For Nanzoin er nemlig kendt for sin store liggende Buddha-statue, som mange udelukkende var kommet for at se/tilbede. Selvom templet har andet at byde på, så begav folk sig nemlig målrettet i retning mod Buddha-statuen, hvor der var fyldt med mennesker, som ikke kun skulle have taget billeder. Folk skulle også røre ved statuen og gøre ofringer i håbet om at blive velsignet. Men eftersom jeg ikke er religiøs, så nøjedes jeg bare med at kigge.

20. november 2023: Fukuoka
Reglerne ved Nanzoin
20. november 2023: Fukuoka
Buddhaen ved Nanzoin

Ved Nanzoin var der utroligt mange regler, som jeg ikke før har set ved japanske templer, selvom begrundelsen for disse åbenbart var, at der var tale om hellig grund. Den klassiske var, at man visse steder ikke måtte tage billeder, men herudover måtte man ikke have synlige tatoveringer, ligesom man ikke måtte være letpåklædt og vise for megen hud, så det var da heldigt, at jeg ikke havde taget shorts på, selvom det ellers var varmt. To japanske piger blev eksempelvis nægtet adgang, fordi de havde skoleuniform på, hvilket altså indebar en nederdel, og jeg begyndte straks at tænke på, hvad man gør om sommeren, hvor folk naturligt går rundt i shorts, og hvor der med garanti må være endnu flere besøgende end der var på en hverdag sidst i november.

Buddha-statuen var imponerende nok, men jeg blev overrasket over, hvor lille templet egentlig var, når man tænker på, at det er i besiddelse af en så stor og populær statue, så besøget ved Nanzoin var hurtigere overstået, end jeg havde ventet. Jeg tog derfor toget tilbage i retning mod Fukuoka men valgte dog at stige af efter et enkelt stop, idet jeg lige så godt kunne fordrive tiden ved at tage forbi Narafuchi-dæmningen. Som dansker er jeg nemlig ikke vant til at se dæmninger, og Narafuchi-dæmningen er en stor en af slagsen, og ved foden af den ligger tilmed en park, hvor jeg kunne gå rundt og beundre både højden og længden. Men jeg ville også gerne op at gå på den, så efter en længere gåtur ankom jeg til toppen, hvor der på den ene side var udsigt til vand, mens der på den anden var et flot landskab.

20. november 2023: Fukuoka
Narafuchi-dæmningen
20. november 2023: Fukuoka
Udsigten fra dæmningen

Der var slet ingen trafik, og oppe på dæmningen var kun en mor og hendes søn, som jeg også stødte på, da jeg herefter begav mig hen til det nærliggende Akashiji-tempel, hvor vi alle tre blev overrasket, da vi simpelthen blev mødt af sæbebobler fra en maskine, som stod ved indgangen og sprøjtede disse ud, når man trådte ind på tempelgrunden. Jeg havde aldrig oplevet noget så hyggeligt og eventyrligt ved et tempel, så dette brugte jeg da nogle minutter på at nyde. Ved templet var der heller ingen trafik eller mennesker, så der var helt stille, og man kunne derfor også høre lyden af de vindklokker, der hang i træerne og reagerede på vinden, som heldigvis blæste.

Da jeg begav mig tilbage til stationen, hændte endnu et unikt indslag, da jeg hørte lyden af klikkende sandaler og så en sumobryder iført yukata, som netop var steget af toget. Jeg ved ikke om, han havde været til træning eller deltaget i en turnering, men det var første gang, jeg havde set en sumobryder - og så midt ude på bøhlandet, hvor han tilmed var et af af de eneste mennesker, jeg var stødt på.

Alt i alt var dette område virkelig charmerende og idyllisk, så det var da ikke så underligt, at jeg fik brugt en time på bare at gå rundt. Men jeg skulle jo også tilbage til Fukuoka, så efter mødet med sumobryderen steg jeg på toget, der underligt nok var helt fyldt, selvom det altså stadig var mandag og nu var blevet middag.

Ankomst til Fukuoka

Jeg havde tidligere besøgt Fukuoka i 2017, hvor det desværre regnede, men det betød også, at der dengang var endnu færre folk i gaderne end på denne dag, hvor jeg blev ved med at undre mig over antallet af mennesker, for det var ikke kun turister men også japanere, som midt på dagen fyldte i gadebilledet. Jeg var derfor sikker på, at jeg måtte have overset, at det var helligdag, men det var altså en helt almindelig hverdag.

Jeg havde dog god tid i Fukuoka, for grunden til, at jeg havde valgt at tage til lige netop denne by, var, at jeg på forhånd havde købt billet til det nye teamLab-museum: teamLab Forest. Og eftersom jeg havde foretaget reservation til klokken 17, så kunne jeg bruge ventetiden på at få set mange af Fukuokas andre seværdigheder - heriblandt templerne Tochoji og Shofukuji, som jeg også besøgte i 2017.

 

20. november 2023: Fukuoka
Shofukuji
20. november 2023: Fukuoka
Udsigt fra Fukuoka-borgen

Fukuoka Lufthavn ligger inde i byen, så flyene flyver virkelig lavt i Fukuoka, hvor særligt mange asiater ankommer med fly. Det var også primært asiatiske turister, jeg så på min vej gennem byen, hvor jeg valgte at sætte mig i en park og få noget at spise, før jeg begav mig videre til Fukuoka-borgen, der stort set kun er en ruin. De eneste bygning var temmelig beskedne, men stenfundamentet er noget mere imponerende, og så har man endda gjort det muligt for folk at bestige dette, så man kunne nyde udsigten ud over byen - eksempelvis til Fukuoka Tower, som jeg gerne ville have besøgt. Men jeg var simpelthen ved at løbe tør for penge og måtte derfor holde mig til attraktioner, som enten var gratis eller billige, og at betale for en udsigt var jeg ikke lige villig til, når jeg stod og nød en, som intet kostede. Tårnet befandt sig også længere væk end teamLab Forest, så det ville nå at blive mørkt, før jeg nåede frem.

Herefter tog jeg et smut forbi Ohori Park, hvor folk blandt andet sejlede rundt i svanebåde blandt de mange vandfugle i parkens store sø, hvor jeg så en skildpadde, som lå og solede sig, selvom solen var begyndt at gå ned. Det var dog stadig lyst, da jeg ankom til teamLab Forest klokken 16.30, og selvom det var en halv time før tid, så fik jeg alligevel lov at gå ind, idet der ikke var heldigvis ikke var nogen kø.

Sammenlignet med de andre teamLab-oplevelser, jeg i forvejen havde haft på denne ferie, var der faktisk ikke så mange besøgende til stede, hvilket overraskede mig på grund af den store mængde af mennesker, som gik rundt udendørs. Men museet bestod også af forskellige sektioner, hvor man kunne opholde sig, og i det første rum skulle man fange digitale dyr, hvilket dog kun kunne gøres, hvis man havde en app, og eftersom jeg ikke havde nogen internetforbindelse, kunne jeg ikke downloade eller bruge den.

20. november 2023: Fukuoka
Første sektion i teamLab Forest
20. november 2023: Fukuoka
Kuglerummet

Jeg kunne dog stadig begive mig rundt i det farverige univers og betragte de digitale dyr, som altså forsvandt, når andre folk fangede dem. De fik i den forbindelse informationer om dyrene, men jeg kunne jo se, hvad det var for nogle dyr, og da jeg kendte dem i forvejen, følte jeg ikke, at jeg gik glip af noget. For mig var det sjovere at fordybe sig i omgivelserne og blive betaget af at befinde sig i dem, for der var forskellige afdelinger, så man eksempelvis kunne befinde sig ved et vandfald og under vandet, hvor forskellige dyr "levede". Men denne sektion var også kun den ene af to, for den anden bestod nemlig af en "aktivitetssektion", hvor man begav sig fra rum til rum ved at passere gennem forhindringsbaner, og desværre kunne man ikke vende om, når først dette var gjort, hvilket var en skam, for dette var min yndlingsafdeling, idet jeg var vild med effekterne i "kuglerummet", hvor man skulle balancere på kugler, der så ud til at bevæge sig.

Videre til Hiroshima

teamLabs udstillinger er altid en fornøjelse, og særligt dette museum var mindeværdigt, fordi der var så få mennesker til stede, så jeg virkelig kunne nyde effekterne og musikken. Men når turen igennem det er afsluttet, så har man ikke mulighed for at begive sig tilbage, så efter en lille time var mit besøg forbi, og det var derfor også blevet mørkt, da jeg kom udenfor. Jeg gad dog ikke gå hele vejen tilbage til stationen, så jeg valgte at betale for at benytte mig af metroen, eftersom denne ikke var dækket af mit Japan Rail Pass. Men dette var shinkansen heldigvis, så efter at have hentet min bagage fra opbevaringsskabet på stationen, tog jeg den korte tur med shinkansen fra Fukuoka til Hiroshima, hvor mit næste hotel befandt sig.

Jeg skulle dog kun overnatte i byen en enkelt nat, så jeg havde fundet et lille, billigt hotel, der var ejet af et ældre par, som kun talte japansk. En af grundene til, at jeg skulle spare på mine penge, var desuden, at jeg skulle betale kontant ved ankomsten, og da jeg tjekkede ind, var det manden, der viste mig frem til mit værelse, der kun bestod af et enkelt rum med en futontatami-måtter. Det var således en mere traditionel overnatning, der ventede mig i denne omgang, og eftersom jeg var kommet sent og sådan set kun skulle være på hotellet for at sove, så nøjedes jeg blot med at lægge min bagage uden at pakke ud, før jeg gik i seng.

20. november 2023: Fukuoka
Det sidste rum i teamLab Forest

Dagens højdepunkt: teamLab Forest

 

Dagens gode minde: At blive taget imod af sæbebobler ved Akashiji-templet

 

Dagens forbrug på seværdigheder: 2200 yen

 

Dagens gode råd: Visse steder i Japan, kan man risikere at blive afvist, hvis man har synlige tatoveringer - eksempelvis ved templer, badeanstalter og sågar spisesteder

Total Page Visits: 65 - Today Page Visits: 1