Shotaro Otani gik under kunstnernavnet Tony Tani og blev en af de mest populære komikere i efterkrigstidens Japan, hvor han blev kendt for sin useriøse personlighed og satiriske skildring af japanere såvel som amerikanere både under og efter okkupationen, hvor folk havde brug for noget at grine af og underholde sig med. Komediegenren vandt derfor frem i Japan - også i TV, der blev udbredt i de japanske hjem, så mange komikere dermed blev landskendte. Men ved at blive et kendt ansigt i offentligheden blev Tony Tani også gjort til et mål for andre folks misundelse, fordi han både besad succes og rigdom. Herudover havde han også en familie, hvilket inkluderede en søn ved navn Masami, der desværre blev et offer for sin fars popularitet, da han i 1955 blev kidnappet.
Den 15. juli var den 6-årige Masami nemlig på vej hjem fra skole i Tokyo, da han pludselig blev tvunget med ind i en bil midt på åben gade, og den næste dag stod det klart, at der var tale om en kidnapning, hvor Masami var blevet udpeget som offer, fordi han var Tony Tanis søn, idet familien modtog et brev med krav om løsesum på 2 millioner yen. Medierne valgte omgående at dække historien, men da Tony Tani stod frem på et pressemøde, endte dette med at give bagslag, idet han fremstod både seriøs og trist, hvilket var en direkte kontrast til det image, han ellers var kendt for. Så til trods for at være en sørgende far, blev han ikke blot kritiseret for at udvise personlige følelser - nogle påstod tilmed, at der var tale om et mediestunt.
Men Masami var ganske vist blevet kidnappet, og han blev holdt fanget i flere dage, før kidnapperen den 21. juli ringede til Tony Tani for at høre, om pengene var klar til at blive overleveret. Problemet var bare, at der var massiv presseopdækning ved hans hus, så Tony Tani derfor ikke kunne forlade dette, uden at medierne fulgte efter. En politimand måtte derfor forklæde sig som Tony Tani og stå for overdragelsen af løsesummen senere på aftenen, hvor kidnapperen mødte op på det aftalte sted. Men det samme gjorde politiets efterforskere, som dermed kunne anholde personen, der viste sig at være en 38-årig mand ved navn Tadahiko Miyasaka, der arbejdede som freelanceredaktør på et planlagt ugeblad, han ikke havde råd til at få udgivet. Han blev derfor inspireret af den sensationelle kidnapning af Charles Lindberghs søn til at udføre en lignende i Japan, men i modsætning til Charles Lindberghs søn, så blev Masami dog holdt i livet, idet han blev fundet i god behold i kidnapperens hjem, så han dermed kunne blive genforenet med sin familie.
Den ugelange mediedækning af sagen kulminerede dermed i glæde. Men det varede dog ikke længe, før stemningen igen forandrede sig. For Tony Tani var nemlig blevet udpeget som mål grundet hans satiriske stil, som Tadahiko Miyasaka ikke brød sig om, og pressen vendte sig da imod Tony Tani og gav ham skylden for kidnapningen ved at påstå, at han naturligvis ville få fjender, når han gjorde grin ad andre. Samtidig var hans image krakeleret, idet mange ikke kunne glemme den virkelige Tony Tani, de havde set optræde i medierne, så de ikke længere kunne forholde sig til ham som en karakter. Kidnapningen af Masami førte derfor til, at det var dette, Tony Tani fremover var kendt for, og han måtte derfor forlade rampelyset, idet hans popularitet styrtdykkede - primært som følge af den hetz, der blev ført imod ham i medierne, hvilket generelt gav ham et dårligt ry både i underholdningsindustrien og blandt det japanske folk, så sagen dermed også er blevet et famøst eksempel på, hvordan massemedierne kan ødelægge en persons karriere.
Tony Tani afholdt sig derfor fra at give flere interviews i resten af sit liv, indtil han i 1987 døde i en alder af 69 år. Selv da formåede han at undgå mediernes søgelys, for dagen efter døde skuespilleren Yujiro Ishihara nemlig, hvilket førte til massiv mediedækning, så de færreste noterede sig, at Tony Tani ligeledes var gået bort. Tadahiko Miyasaka blev idømt tre års fængsel for kidnapningen af Masami.