I 1974 blev den franske ambassade i Haag i Holland udsat for et angreb, da tre bevæbnede medlemmer fra Japans Røde Hær stormede bygningen og tog 11 mennesker som gidsler - heriblandt den franske ambassadør. I bytte for gidslerne krævede de tre terrorister deres kollega Yoshiaki Yamada befriet fra et fransk fængsel, hvor han havde opholdt sig, siden han var blevet anholdt i Frankrig efter at have stået bag et terrorangreb mod Shells olieraffinaderi på øen Pulau Bukom i Singapore tidligere på året. Herudover krævede gidseltagerne et stort pengebeløb og et fly stillet til rådighed, hvilket de blev givet den 17. september, hvor gidslerne blev sat fri, da man valgte at opfylde terroristernes krav.
Yoshiaki Yamada blev således løsladt, hvorefter han og hans tre kolleger blev fløjet til Syrien, hvor man valgte at give dem asyl. Der var tale om Haruo Wako, Jun Nishikawa og Junzo Okudaira. Jun Nishikawa blev året efter anholdt i Stockholm, hvor han dog blev løsladt, da Haruo Wako tog del i endnu en gidseltagning i Kuala Lumpur, hvor gidslerne blev løsladt i bytte for Jun Nishikawa. Junzo Okudaira blev anholdt i 1976 og ligeledes overdraget til Japan, hvor han dog blev løsladt i 1977 i bytte for gidslerne på Japan Airlines Flight 472, som blev kapret af blandt andre Haruo Wako og Jun Nishikawa. Begge blev senere anholdt og overdraget til Japan, hvor de blev idømt livsvarigt fængsel, mens Junzo Okudaira forblev fri og dermed kunne videreføre sine terroraktiviteter, hvilket blandt andet inkluderede bombeangreb i Italien, som var målrettet USA - heriblandt en bilbombe, der kostede fem mennesker livet.
Denne eksploderede den 14. april 1988, hvor Junzo Okudaira parkerede en bil foran hotellet Calata San Marco, hvor den amerikanske militærorganisation United Service Organizations holdt til. Det var derfor også denne, som var målet for angrebet, da bilen pludselig sprang i luften og dræbte fem mennesker, hvoraf fire af disse var italienere, mens kun et enkelt offer var amerikaner. Herudover blev 15 personer såret i det, der meget hurtigt blev betegnet som et terrorangreb, mens Junzo Okudaira blev identificeret og efterlyst som gerningsmanden bag dette. Men selvom han godt nok var japaner, og angrebet officielt betragtes for at være blevet udført af Japans Røde Hær, så var de dog to arabiske terrorbevægelser, som påtog sig ansvaret. Japans Røde Hær samarbejdede nemlig med mellemøstlige terrorgrupper, og bilbomben i Napoli var faktisk en hævnaktion, idet den skete på toårsdagen for den amerikanske bombning af Libyen.
Junzo Okudaira var allerede efterlyst i Italien, hvor han havde stået bag et angreb på den amerikanske og britiske ambassade i Rom i 1987, men det lykkedes ham alligevel at leve i skjul under en falsk identitet som taiwaner. Han formåede også at rejse ud fra Italien, idet han aldrig er blevet pågrebet og derfor har været internationalt efterlyst lige siden. To dage før bilbomben i Napoli blev Yu Kikumura fra Japans Røde Hær dog anholdt i USA, hvor man formoder, at han havde tænkt sig at foretage et bombeangreb i New York, samtidig med at Junzo Okudaira udførte angrebet i Napoli. Han blev i første omgang idømt 30 års fængsel, men straffen blev senere nedsat til 21 år og 10 måneders fængsel, så han derfor blev prøveløsladt og deporteret til Japan i 2007.