Nihon Sekigun - Japanese Red Army på engelsk og på dansk kendt som blandt andet Japans Røde Hær, Den japanske røde armé eller Japans røde armé - var en japansk terrororganisation, der så dagens lys, da en gruppe militante venstreradikale i 1971 valgte at slå sig sammen og danne oprørsgruppen Rengo Sekigun (Den forenede røde hær), der officielt set havde til formål at vælte den japanske regering, afskaffe monarkiet og foretage en kommunistisk inspireret revolution på verdensplan. Gruppen fik imidlertid udslettet sig selv efter kun et halvt år efter sin grundlæggelse, da 12 medlemmer mistede livet under en militærtræning i bjergene i Gunma-præfekturet. Mens de overlevende medlemmer blev anholdt, så var det imidlertid lykkedes for andre at slå sig ned i udlandet, hvor Japans Røde Hær blev grundlagt af den 25-årige Fusako Shigenobu, der fik tilegnet sig flere loyale følgere.
Selvom Japans Røde Hær bestod af under 50 medlemmer, så formåede de i 1970'erne og 80'erne at skabe frygt på verdensplan og give Japan et dårligt internationalt ry ved at udføre flere terrorhandlinger i Japan såvel som i udlandet, hvoraf flere af disse var dødelige. Fusako Shigenobu havde formået at flygte til Mellemøsten, hvor hun slog sig ned i Libanon og hér hvervede flere palæstinensere som medlemmer ved at udvise støtte til den palæstinensiske revolutionære bevægelse, så mellemøstlige terrorbevægelser dermed blev samarbejdspartnere med Japans Rød Hær, som derfor også tog del i deres terroraktioner baseret på fælles ideologier. Det første store terrorangreb begået af Japans Røde Hær var eksempelvis en massakre i Lod Lufthavn ved Tel Aviv, hvor 26 mennesker omkom, hvilket blev udført på vegne af Folkefronten til Palæstinas befrielse.
Kun en håndfuld af medlemmerne i Japans Røde Hær var egentlig japanere, men disse var imidlertid også en aktiv del af terrorudførelserne, der inkluderede alt fra flykapringer og gidseltagninger til attentater. Japanerne havde nemmere ved at rejse rundt i verden, hvor de benyttede sig af falske pas og udgav sig for at være andre asiatiske nationaliteter, så ingen fik mistanke til dem. Japans Røde Hær gjorde ikke forskel på folk og havde intet problem med at sætte uskyldige menneskers liv på spil som en del af deres planer, der egentlig var rettet mod større magtinstanser, så almindelige mennesker blot blev benyttet som brikker i deres revolutionære kampbevægelse. Dette gjorde organisationen berygtet både i og uden for Japan, også fordi man nogle gange foretog angreb blot for at skaffe penge eller få medlemmer befriet fra fængslet, hvilket i visse tilfælde blev en succes, så i forvejen anholdte terrorister altså blev løsladt og i visse tilfælde forblev frie, til trods for at de blev efterlyst internationalt.
Andre medlemmer blev derimod pågrebet og idømt fængselsstraffe, så de sidste store angreb fandt sted i slutningen af 1980'erne, og herefter begyndte Japans Røde Hær at gå i opløsning, hvilket indebar, at mange af de japanske medlemmer vendte tilbage til Japan, hvor de imidlertid blev anholdt - også lederen Fusako Shigenobu, der blev pågrebet i 2000, hvorefter hun blev idømt 20 års fængsel. Året efter blev Japans Røde Hær officielt opløst, men blev dog genoplivet af loyale tilhængere og går nu under betegnelsen Rentai, der endnu har til formål at foretage en revolution, dog på mere fredelig vis via oplysning og debat.
Af kendte terroraktioner foretaget af Japans Røde Hær kan eksempelvis nævnes:
-30. maj 1972: Massakren i Lod Lufthavn
-20. juli 1973: Kapringen af Japan Airlines Flight 404
-31. januar 1974: Terrorangrebet mod Shell på Pulau Bukom samt kapringen af Laju-færgen
-13. september 1974: Angrebet på den franske ambassade i Haag
-5. august 1975: Gidselsituationen i AIA-bygningen
-28. september 1977: Kapringen af Japan Airlines Flight 472