Kapringen af Japan Airlines Flight 472

Kapringen af Japan Airlines Flight 472Den 28. september 1977 lettede Japan Airlines Flight 472 fra Haneda lufthavn i Tokyo med retning mod Paris. Ombord på flyet var 14 besætningsmedlemmer og 142 passagerer, men iblandt disse befandt sig dog 5 terrorister fra Japans Røde Hær, der efter en mellemlanding i Bombay i Indien valgte at kapre flyet ved at bestorme cockpittet og omdirigere det til Dhaka i Bangladesh. Hér landede flyet sikkert i lufthavnen, og de fem terrorister valgte at beholde både passagerer og besætningsmedlemmer som gidsler, mens de fremlagde deres krav til myndighederne. I bytte for gidslerne ønskede man 6 millioner dollars i kontanter samt frigivelsen af 9 medlemmer fra Japans Røde Hær, der på det tidspunkt befandt sig i fængsel.

Flyet forblev i lufthavnen i Dhaka i nogle dage, indtil den 1. oktober, hvor den japanske regering delvist valgte at efterkomme kravene, da de løslod 6 af de 9 fanger og transporterede disse til Bangladesh, hvor flykaprerne gav 118 gidsler i bytte. Efterfølgende beordrede de flyet til at lette med de tilbageværende gidsler, men en del af disse blev senere befriet, da man først landede i Kuwait og herefter i Damaskus, før turen sluttede i Algeriet, hvor de sidste gidsler kunne gå fri, da terroristerne og deres løsladte kolleger hér formåede at få asyl. Flere af dem er fortsat på fri fod, mens andre siden er blevet anholdt.

 

Total Page Visits: 345 - Today Page Visits: 1