Sunakake baba

Sunakake baba betyder direkte oversat "en gammel dame, der spreder sand", og det er lige præcis, hvad der er tale om. Sunakake baba er nemlig navnet på en yokai, der netop forestiller en gammel dame, som er kendetegnet ved at kaste med sand på tilfældige mennesker, som hun uden forklaring vælger at angribe med brug af det finurlige våben i form af sand. I nogle fortællinger bærer Sunakake baba derfor også rundt på en krukke indeholdende sand, så hun altid har noget ved hånden, som hun kan bruge til at kaste på folk, når hun møder dem.

Eftersom Sunakake baba nemt kan forveksles med en gammel kone, så opdager folk som regel først, at der er tale om en yokai, når de kommer for tæt på hende og bliver overdynget med sand. En Sunakake baba er nemlig sky og aggressiv, så det at kaste med sand er deres måde at holde folk på afstand. Sand er ikke farligt, så det er en Sunakake baba heller ikke, så det at få kastet sand på sig virker generelt mere forvirrende ens skræmmende, men eftersom en Sunakake baba sigter efter hovedet, så kan man risikere at få sand i øjnene, så man kortvarrigt bliver blændet. Når man igen får slået øjnene op, er Sunakake baba som regel forsvundet, og man kan derfor blot stå og undre sig efter mødet med hende.

Total Page Visits: 50 - Today Page Visits: 1