Ichiro Kuroba var en 35-årig tandlæge, der boede sammen med sin døvstumme kæreste i landsbyen Yabuki i Fukushima-præfekturet, da han i juni 1965 tog hjemmefra med beskeden om, at han ville tage på udflugt i bjergene i selskab med en ven. Ichiro vendte imidlertid aldrig hjem igen, og selvom man ikke kunne finde frem til den ven, han sidst skulle have været sammen med, så mente man ikke, at der lå en forbrydelse eller ulykke bag hans forsvinding. Man antog i stedet, at Ichiro havde valgt at forsvinde af egen fri vilje, fordi han var træt af sin tilværelse, så der blev ikke indledt nogen efterforskning, og han blev derfor heller ikke efterlyst.
Det lod da også til, at Ichiro så sandelig havde valgt at starte på en frisk, for året efter blev en mand med samme navn nemlig ansat hos en juveler i Tokyo. Denne mand kunne ikke kun japansk, men også engelsk, russisk og spansk, og han var derfor tit i udlandet. I 1975 giftede han sig så med en seks år yngre kvinde og slog sig ned sammen med hende i Tokyo, hvor han lod til at leve en ganske almindelig tilværelse, indtil han imidlertid kom i myndighedernes søgelys, da CIA kunne berette, at der i Japan fandtes en russisk spion, som gik under navnet Ichiro Kuroba.
Under efterforskningen kom det frem, at Ichiro Kuroba havde været i kontakt med KGB-agenten V. P. Udvin, som flere gange havde været udstationeret ved den sovjetiske ambassade i Japan i de seneste 30 år, siden Ichiro Kuroba forsvandt. Faktisk begyndte hans første embede i august 1965 - altså to måneder efter Ichiros mystiske forsvinding, og man formodede derfor, at der sandsynligvis var tale om en tilrettelagt kidnapning, hvor den rigtige Ichiro blev lokket med på en udflugt af en mand, som skilte sig af med ham og herefter påtog sig hans identitet, så han kunne udføre spionage i Japan under dække af at være japaner. Der var dog ingen beviser for dette, så da "Ichiro Kuroba" forsøgte at forny sit pas under en rejse til Sankt Petersburg i 1997, valgte det japanske politi i stedet at sigte ham for dokumentfalsk og udstede en arrestordre på ham.
Manden vendte imidlertid aldrig tilbage til Japan, så han blev derfor aldrig pågrebet, så det vides ikke, hvem han i virkeligheden var. Man går dog ud fra, at der i virkeligheden var tale om en russisk statsborger, som valgte at blive i Rusland, da han først var blevet afsløret. Man kunne nemlig bevise, at han ikke desto mindre var en spion, for da politiet ransagede hans hjem i Tokyo, fandt man en masse teknisk udstyr, som bekræftede, at "Ichiro Kuroba" udførte spionage for Sovjetunionen, og efter dennes fald også for Rusland. Han fik sågar hjælp af sin japanske kone, der havde overvåget de efterforskere, som ellers skulle overvåge hende, og det er således oplagt at tro, at det var hende, der advarede sin mand om, at han var blevet afsløret.
Eftersom V. P. Udvin var ansat ved den russiske ambassade, var han underlagt diplomatisk immunitet og kunne dermed ikke stilles til ansvar for spionagen, som politiet mener foregik ved, at "Ichiro Kuroba" indsamlede informationer under sit ophold i Japan, hvor han overførte disse til mikrofilm, som han så efterlod i bøtter ved templer og helligdomme. Hér blev de fundet af V. P. Udvin, som bragte informationerne videre til KGB, hvilket altså foregik i en periode på over 30 år, hvor ingen havde opdaget, at en japansk tandlæge var blevet erstattet af en udenlandsk agent - sandsynligvis af koreansk afstamning. Det vides derfor heller ikke, hvad der skete med den rigtige Ichiro Kuroba, idet der ikke har været spor efter ham. Det er således oplagt at tro, at han blev slået ihjel, men der har også været teorier om, at der slet ikke var tale om identitetstyveri, men derimod identitetsombytning, og at den rigtige Ichiro derfor påtog sig den falske Ichiros identitet og rejste til Sovjetunionen for at leve som ham. Der har nemlig været rygter om, at han hér døde i 1982.