I 1960 blev den diplomatiske samarbejdsaftale mellem Japan og USA forlænget, hvilker førte til voldsomme protester i Japan, hvor premierministeren Nobusuke Kishi valgte at træde tilbage, og samme dag blev han endda udsat for et knivangreb som en straf for hans politiske beslutninger. Forholdet til USA var på dette tidspunkt trykket som følge af den kolde krig, som japanerne frygtede at blive viklet ind i, så længe der var amerikanske militærbaser i Japan. For at styrke relationerne imellem de to lande valgte den amerikanske præsident John F. Kennedy derfor at udpege Edwin Oldfather Reischauer som ny ambassadør i Japan.
Reischauer var født i Japan og havde en stærk tilknytning til landet og kulturen, så han udviste også forståelse for japanerne og deres situation. Han var derfor med til at sætte fokus på japanernes følelser og holdninger, så man i USA begyndte at forholde sig til disse, så han generelt var en vellidt ambassadør. Men han var ikke desto mindre amerikaner, og derfor blev han også udpeget som mål for et attentat, da den 19-årige Norikazu Shiotani valgte at angribe Edwin Reischauer foran den amerikanske ambassade den 24. marts 1964, hvor Reischauer blev stukket i benet med en kniv. Han overlevede dog, men da han blev bragt på hospitalet, modtog han desværre en blodtransplantation med blod, som var kontamineret med hepatitis, hvilket førte til helbredskonsekvenser, der endte med at koste ham livet i 1990, hvor han døde i en alder af 79 år.
Norikazu Shiotani var mentalt forstyrret, men herudover led han også af Menières sygdom, som han mente, at han burde have været behandlet for, da han var barn, hvor Japan var okkuperet af USA. Ifølge ham var det derfor USA, der bar skylden for hans helbredsproblemer, så angrebet på den amerikanske ambassadør var en slags protest, der skulle sætte fokus på de sociale konsekvenser af okkupationen. Netop fordi at han var psykisk syg, så blev han dog ikke retsforfulgt men blev i stedet anbragt til behandling på en lukket anstalt. Edwin Reischauer forblev amerikansk ambassadør i Japan frem til 1966, og selv herefter fortsatte han med at styrke relationerne mellem USA og Japan, hvor han derfor både var en respekteret og anerkendt diplomat.