Perfect Blue

Information

Billeder

Original titel: Paafekuto Buruu

Studie: Madhouse

Instruktør: Satoshi Kon

År: 1997

Genre: Thriller, mysterie

Spilletid: 81 minutter

Baseret på: Bog

.

.

.

.

.

.

.

.

.

Univers

Perfect Blue foregår i virkelighedens Japan, men er skildret på en måde, hvor fantasi og virkelighed flyder sammen, så der eksisterer overnaturlige elementer i form af indbildning. 

Karakterdesignet er kendetegnet ved at være realistisk uden brugen af unaturlige frisurer, hårfarver eller øjenfarver.

Handling

Mima er medlem af en poptrio, men beslutter sig for at indstille karrieren som sanger for i stedet at starte en tilværelse som skuespiller. Det bliver begyndelsen på et nyt liv for den unge kvinde, der skal til at finde ud af, hvem hun i virkeligheden er, når hun pludselig er overladt til sig selv, og således begynder hun gradvist at miste forstanden.

Min mening

Åh, Satoshi Kon... Dette var den første film, jeg så fra hans side, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at manden måtte have været på syre, da han lavede den, hvis det da ikke var mig, der var det. Det var et af mine tidlige møder med anime, og jeg har i det mindste vænnet mig til de universer, man bliver trukket ind i, men for dem, der endnu ikke er blevet dus med japansk tegnefilm, der kan Perfect Blue både fungere som afskrækkelse eller øjenåbner, for hvor bizar denne film end er, så er den også drønhamrende genial.

For det første, så er det virkelig interessant, hvor virkelighedstro karaktererne er. Det er tydeligvis meningen, at man skal opfatte Perfect Blue som en realistisk fortælling, men hov... så er det som om der kommer uorden i scenerne, for pludselig aner man ikke, hvad der foregår, og alt for sent går det op for en, at filmen i virkeligheden er historien om et psykisk sammenbrud fortalt fra patientens perspektiv. På den måde giver alt mening, for dermed befinder vi os stadig i virkeligheden - det er bare ikke vores virkelighed.

Perfect Blue viser på barsk vis, hvordan den fysiske verden påvirker vores indre med dens krav, forventninger og ansvar, og lige så vel som Mima bliver i tvivl om, hvad der er ægte, og hvad der er fantasi, så bliver man som seer det også. Der er for eksempel en voldtægtsscene, der i virkeligheden er skuespil - eller er det? Det er så svært at bedømme, når hovedpersonen er skuespiller, hvilket i sig selv er godt tænkt, for hun spiller roller, uden at hun ved, hvilken karakter der er hende selv.

Perfekt blå er farven for illusion, og det tema er noget så relevant som nogensinde i en tid, hvor folk iscenesætter sig selv og skildrer en person, der ikke altid er den, de egentlig er. Man balancerer mellem forskellige identiteter og kan på den måde blive i tvivl om, hvem man i virkeligheden er, eller sågar glemme det, fordi man er for optaget af at spille en anden. På samme tid skildrer filmen også, hvilke konsekvenser dette kan have, når folk ser op til nogen, og ønsker at være som dem på bekostning af deres egen person.

Som denne lange tekst giver udtryk for, så har Perfect Blue så meget dybde, og den er værd at se mindst to gange, fordi det for manges vedkommende er det, der skal til, før man lærer at forstå den. Og nogen kan måske blive ved med at se den uden rigtig at begribe dens indhold og dermed morale.

Vurdering

Favoritkarakter:
 Mima

Plot: 

Karakterer:

Stemmer:

Animation:

Stil:

Overordnet karakter: