Freeze Me

Information

Billeder

Original titel: Furiizu Mii

Instruktør: Takashi Ishii

År: 2000

Genre: Thriller

Spilletid: 101 minutter

.

.


.

.



Handling

Fem år efter at hun blev gruppevoldtaget af tre mænd, bliver Chihiro igen opsøgt af disse, efter at hun ellers har fået styr på tilværelsen. Denne bliver derfor spoleret på ny, men denne gang har den unge kvinde dog ikke i sinde at underkaste sig deres lyster.

Min mening

Takashi Ishii var generelt god til at lave overdramatiserede film, der ikke desto mindre virkede troværdige. Det samme gør sig gældende med denne film, for selvom karaktererne godt nok har nogle besynderlige personligheder, så handler og opfører de sig som normale mennesker nok også ville gøre i lignende situationer. Jeg er særligt fascineret af den måde, som folk dør på, for de mister livet på virkelig overbevisende vis, hvilket godt nok er en sjældenhed i film.

Der er generelt mange anspændte scener, der er velinstueret og velspillet, men filmen er så fuld af nøgenhed og vold, at det på mange måder bliver en mandefilm, selvom det ellers er en kvinde, der spiller hovedrollen. Man kan også fornemme, at det er en mand, der har instrueret filmen, for der er mere fokus på det seksuelle frem for det psykologiske. Når man har at gøre med voldtægt, ville det have været interessant for ikke at sige relevant at udforske kvinders status i Japan og sætte fokus på denne ved at forholde sig til Chihiro ud fra et kulturel perspektiv. Det nytter jo ikke noget kun at skildre mænd som liderbukse, mens den eneste kvinderolle er et offer for disse. Det er simpelthen en alt for primitiv tilgang til kønsroller.

Det sjove er jo, at Chihiro er offeret, og at det derfor er hende, man holder med - også selvom at hun begår en langt værre forbrydelse ved at dræbe nogen. Dermed bliver ens opfattelse af godt og ondt sat på prøve, fordi hun både er en helt og en skurk, og jeg elsker når film konfronterer seerne med deres kulturelt indlærte moral, for de fleste, som ser denne film, vil jo mene, at Chihiros overgrebsmænd får, hvad de fortjener, når hun straffer dem ved at tage livet af dem.

Det er dog ikke noget, man hverken må mene eller sige, så ligesom med mange andre hævnfilm taler denne til den skjulte dobbeltmoral i os ved at vise os, at verden ikke bare er sort og hvid, men at der er nuancer, som man er nødt til at forholde sig til, før man dømmer andre. Slutningen vender dog rundt på det hele, så budskabet går tabt i et unødvendigt behov for at chokere. 

Vurdering


Favoritkarakter:
Yusuke


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

7/10
Total Page Visits: 21 - Today Page Visits: 1