Joker Game

Information

Billeder

Original titel: Jookaa Geemu

Instruktør: Yu Irie

År: 2015

Genre: Historisk drama, krig, spion

Spilletid: 108 minutter

.

.

.

.

.

.

.

.

Handling

Under Anden Verdenskrig bliver der i Japan uddannet spioner til at udføre spionage uden for Japan. En af dem, der bliver sendt til udlandet, er Jiro Kato, der får til opgave at opspore en mikrofilm fra en amerikansk ambassadør.

Min mening

Denne film er baseret på en bog, som ligeledes er blevet lavet til en anime-serie. Hvor jeg i anime-serien syntes, at der var for mange personer at holde styr på, så er de i denne film blevet nedkogt til en enkelt person, hvilket gør det hele lidt for James Bond efter min smag. Især fordi der er et utal af kliché-elementer, der skriger James Bond, såsom den farlige kvinde og gadgets, der overhovedet ikke fandtes under Anden Verdenskrig. Og så er der også den gennemgående brug af stereotyp spionfilm-musik.

Generelt er filmen ikke særlig historisk korrekt, så det er overordnet set en fiktiv historie. Karaktererne er også alt for "pæne" og moderne at se på, og så er skuespillet heller ikke ligefrem i top. Det er virkelig en skam, at der ikke er blevet gjort mere ud af at skabe et interessant og unikt karakterregister, når der er gjort så meget ud af kvaliteten. Visuelt er det en virkelig flot, og selvom historien er en anelse tør, så kunne den muligvis have fungeret bedre, hvis man havde investeret lige så meget i manuskript og casting.

Skuespillet halter en del, og særligt de udenlandske skuespillere er meget karikerede. Nogle gange skulle man tro, at filmen var baseret på en manga. Det eneste store plus er sådan set de velkoreograferede kampscener/flugtscener, der delvis trækker filmen over i kung fu-genren, så den bliver bare lidt spændende. Det meste af tiden er historien nemlig forudsigelig med den typiske spion, der er badass, indtil han mister sin egen dømmekraft ved at falde for en kvinde. Når man tænker på, at handlingen udspiller sig under en virkelig krig, kunne det have været en oplagt mulighed for at vise et troværdigt glimt af historien, men i sidste ende bliver det altså bare en japansk James Bond-efterligning.

Vurdering


Favoritkarakter:
Jiro


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

5/10
Total Page Visits: 174 - Today Page Visits: 1